23948sdkhjf

Ønske om vinterdæk til lastbiler

I Dækimportørforeningen fører vi en hyppig dialog med politikerne for at få indført en vinterdækslovgivning. Klimaet i Danmark ligger meget tæt op ad Tysklands, så i stiler efter en lignende model i Danmark.

Sådan siger Jannick Ditlevsen, ny formand for Dækimportørforeningen og salgschef for Apollo Vredestein i Danmark.

- Vores nabolande har indført krav om vinterdæk på lastbilernes trækkende aksler. Der er tale om vinterdæk med "Three Peak Mountain Snowflake Symbol" (3PMSF). Kravene til disse dæk er strengere end til de vinterdæk, der har betegnelsen M+S dæk, og som ikke længere er tilstrækkelige på tunge køretøjer i Norge fra 15. november i år - og i Sverige fra 1. december.

- Herhjemme er der endnu ingen krav, og det er meget svært at spå om sandsynligheden for at få det gennemført; men da 3PMSF er blevet et krav i landene omkring os, vil vi anbefale dette i en given dansk lovgivning på dæk til alle køretøjer, siger Jannick Ditlevsen.

Der sker mange uheld med varebiler og lastbiler, som kører på sommerdæk om vinteren. Problemet er størst i begyndelsen af vinteren, hvor eksempelvis isslag overrasker mange chauffører. Det er et problem, som man i brancheforeningen forsøger at kommunikere til transportbranchen.

- Vi gør alt, hvad vi kan, i forhold til at oplyse omkring vigtigheden af det rette dækvalg til forholdene. Vores håb er at der blandt andet gennem medierne bliver et øget fokus på at sikkerhed og fremkommelighed. Det er vigtigt for os alle, siger brancheformanden.

Derfor skal man skifte
Dækimportørforeningen arbejder løbende med information i form af pressemeddelelser eller indlæg på de sociale medier og på deres egen hjemmeside under Dækbranchen Danmark.

- Vi er i mange år kommet med oplysende kampagner til både forbrugere og fagfolk. Vores fokusområder er sikkerhed og fremkommelighed. Et vigtigt emne er at få fortalt forbrugerne, at man kører dobbelt så langt på et sæt dæk, hvis kan skifter mellem sommer- og vinterdæk.

- Man kan jo ikke køre med mere end et sæt dæk ad gangen, så derfor holder de jo alt andet lige dobbelt så lang tid, når man skifter mellem årstiderne. Samtidig er det både det sikreste og det mest økonomiske at benytte de rigtige dæk til årstiden, siger Jannick Ditlevsen.

Regummierede dæk
I dag findes der også regummierede dæk med 3PMSF symbol; men mange forbrugere ved det ikke. Dækimportørforeningen skriver heller ikke om det på deres hjemmeside. Hvorfor ikke?

- Det gør Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk i Danmark, svarer Jannick Ditlevsen.

- Fabrikantforeningen har fælles sekretariat med os i Dækbranchen Danmark.

En anden sag, som der heller ikke kommunikeres ud om, er, at der tit kommet revner og lignende i vinterdækkene ti´l lastbiler. Det opådages først, når voignmændene skifter til vintedæk.

- Nej, det er ikke et emne, som Dækimportørforeningen har gjort noget for at kommunikere ud om, men via Dækbranchen Danmark og Rådet for Større Dæksikkerhed gøres der opmærksom på problemstillingen, siger Jannick Ditlevsen.

Han mener, at det som udgangspunkt altid er vigtigt at lade sin dækspecialist gennemgå dækkene i forbindelse med på- og afmontering - og samtidig som forbruger at få vejledning, om et dæk for eksempel bør udskiftes.

Mønsterdybde
Mange opfatter minimums-mønsterdybde på dæk til at være nok, men det kan være svært at opdrage forbrugerne, så de vælger det rigtige dæk til den rigtige årstid - med den bedste mønsterdybde.

Loven foreskriver 1,6 millimeter som mindste mønsterdybde til varebiler og én millimeter på køretøjer over 3.500 kg totalvægt.

- Vi anbefaler i vinterperioden en forøget mønsterdybde af hensyn til vejgrebet og bremseeffekt på alle køretøjer, og på de tunge køretøjer ønsker vi endvidere, at lovens mindstekrav også hæves til 1,6 millimeter, som det er i landene omkring os, siger Jannick Ditlevsen.

Især om vinteren er vejgreb og igangsætning en væsentlig faktor - både for sikkerheden og for mobiliteten.

Lige så gode som privatbilister
- Vi kommunikerer jo bredt ud og forsøger at påvirke erhvervslivet, så de bliver ligeså gode til at bruge vinterdæk som privatbilisterne. Det er jo i høj grad til fordel for virksomhederne, at de kan betjene deres kunder i tide, selv om der er vinterføre.

Jannick Ditlevsen peger også på, at det jo også handler om medarbejdernes sikkerhed på arbejdspladsen i bilen - og dermed også at mindske risikoen for skader på køretøjet.

- De fleste chauffører ejer ikke selv den bil de kører i og tager derfor heller ikke beslutningen i forhold til dækskifte, så der er op til arbejdsgiver eller flådeejer at udvise den ansvarlighed. Så længe der ikke er en lovgivning på området, kan vi kun opfordre folk til at bruge deres sunde fornuft og måske tænke nye tiltag ind, som for eksempel nedsat forsikringspræmie ved brug af vinterdæk, siger Jannick Ditlevsen.

Apollo-Vredestein
Brancheformanden repræsenterer i sin virksomhed Apollo-Vredestein dæk i Danmark. Vredestein er et hollandsk dækmærke fra 1909, men er i dag ejet af den indiske Apollo dækkoncern.

Specialdæk til personbiler produceres fortsat i Holland, mens andre dæktyper produceres i Indien - men efter den hollandske sammensætning. Apollo lastbildæk produceres på koncernens nye fabrik i Ungarn. Der produceres dog ikke vinterdæk.

Herhjemme er Apollo lastbilsdæk repræsenteret gennem en enkelt grossist - AAV dæk - med flere afdelinger i landet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125