23948sdkhjf

Alex Andersen Ølund tester spritny Volvo-teknologi

Siden juni har Alex Andersen Ølund A/S testet to Volvo FH 460 med I-Save, der er udstyret med Volvos D13TC-motor med Turbo Compound-teknologi.

Derudover er der en lang række andre brændstofbesparende funktioner, blandt andet tomgangsstop, I-Shift gearkasse med optimeret software, ny brændstofeffektiv bagaksel og ny og forbedret I-See, der hjælper med at udnytte lastbilen bevægelsesenergi på bedst mulig måde i bakket terræn.

Den brændstofbesparende teknologi Turbo Compound, der genanvender den ellers spildte energi i udstødningsgassen til ekstra kræfter til motoren via en ekstra turbine, er også en del af I-Save pakken.

Og netop den teknik tillægger direktør Tommy Andersen fra Alex Andersen Ølund stor betydning for de nye Volvo-lastbilers brændstoføkonomi.

5 kilometer på én liter diesel
Mange bække små gør en stor å, og Volvo Trucks har annonceret, at de forskellige brændstoføkonomiske tiltag samlet set kan give kunden op til 7 procents besparelse på brændstofbudgettet.

Direktør Tommy Andersenfortæller at de nye lastbiler fra Volvo i gennemsnit aktuelt kører cirka 4,7 kilometer per liter, men at de i perioder har kørt mere end 5 kilometer på en liter dieselolie. De nye Volvo-lastbiler med I-Save har godt og vel givet en besparelse på de 7 procent i forhold til tidligere Volvo-lastbiler i Alex Andersen Ølunds vognpark.

Alex Andersen har 230 moderne lastbiler i daglig drift i hele Europa, og de tilbagelægger cirka 40 millioner kilometer om året, så en forbedret brændstoføkonomi på den enkelte lastbil er af stor betydning.

- Brændstofbesparelser styrker vores konkurrenceevne på det internationale transportmarked til gavn for miljøet. Vi vælger vores leverandører af lastbiler ud fra chaufførkomfort, driftsikkerhed og ikke mindst brændstoføkonomi, fremhæver Tommy Andersen.

Det store fokus på brændstoføkonomi betyder også, at virksomheden hele tiden er i dialog med den enkelte chauffør om den rette brændstoføkonomiske kørsel. I Alex Andersen Ølund er man kommet til den erkendelse, at selv den bedste chauffør har svært ved at konkurrere med den moderne teknologi i nye lastbiler.

- Når teknikken kan gøre arbejdet for chaufføren, skal man lade den gøre det. Det er til gavn for brændstoføkonomien, slutter Tommy Andersen.

Tommy Andersen driver Alex Andersen Ølund sammen med sin brødre Jan og Ib Andersen.

Virksomheden blev stiftet i 1964 af Alex Andersen og har siden har udviklet sig til en af Nordeuropas største transportører af temperaturfølsomt gods – blomster, potteplanter samt frugt og grønt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095