23948sdkhjf

Sidste etape: Møllevinge er på plads torsdag

En 70 meter lang selvkørende transportvogn og en hastighed på omkring 10 kilometer i timen.

Det er opskriften på, hvordan man får leveret en cirka 50 ton tung vindmøllevinge til sit bestemmelsessted i testcenteret for havvindmøller i nordjyske Østerild.

Transporten gik i gang onsdag, og torsdag starter den sidste del af arbejdet med at færdiggøre den nye testmølle, som vil række tæt ved 240 meter i vejret, når spidserne på de store vinger er i topposition.

Det skriver Nordjyske, der onsdag fulgte mølletransporten.

Transporten onsdag er del af samme projekt, hvor et mølletårn og en nacelle blev transporteret samme strækning i november måned.

Når møllens tre vinger er monteret på Siemens Gemesa´s 11 MW testmølle, er der andre hastigheder i spil, end når de kører på landevejen.

Vingerne vil tage seks til otte omdrejninger hver minut - og vingespidsernes hastighed være tæt ved 300 kilometer i timen. Hver gang vingerne drejer en omgang, vil de bestryge et areal på 29.300 kvadratmeter - små tre hektar. Rotorens diameter er på 193 meter, skriver Nordjyske.

Om vindmøllen

  • Møllen er bygget af Siemens Gamesa.
  • Vindmølletårnet, som vingerne skal monteres på, har en samlet vægt på 925 ton.
  • Tårnet raget 140 meter op over jorden. Tårnet kom på plads i Østerild før nytår.
  • Torsdag starter desuden arbejdet med at samle de tre dele, der udgør mølles nacelle: det er foruden den cirka 220 tons tunge bagende, en generatorring og mølles nav, hvor vingerne skal monteres.

Kilde: Nordjyske

Kilde: https://nordjyske.dk/nyheder/thisted/sto...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125