23948sdkhjf

Det højeste marked i nyere tid

I 2019 kom der 5.025 nye lastbiler på vejene med danske nummerplader. Det betyder at salget er fuldt ud på niveau med salget i 2018, hvor der blev solgt 4.980 lastbiler. Det er et meget fint og særdeles tilfredsstillende marked for lastbiler.

- Når vi ser mere historisk på det, siger statistikken, at vi - med undtagelse af årene op til finanskrisen – har haft det højeste marked i nyere tid, siger direktør hos De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen.

- Hos De Danske Bilimportører er vi bestemt tilfredse med det flotte slutresultat for lastbilsalget i 2019, siger Gunni Mikkelsen.

- Salget af lastbiler har i den seneste årrække ligget på et stabilt højt niveau. Vi forventer at lastbilsalget i det nye år vil fortsætte den positive udvikling, da der er et stort behov for løbende at udskifte lastbilparken til de mest effektive og moderne teknologier, der passer til kørselsbehovet for vognmændene.

Markedet er segmenteret således, at 88 procent af lastbilerne er med en totalvægt på eller over 16 ton og 64 procent er med en totalvægt på eller over 24 ton. Således udgøres de store lastbiler af 26 procent to-akslede og 64 procent er med tre eller flere aksler. Disse andele har været stabile de seneste år.

Diesel er fortsat det mest almindelige drivmiddel, idet kun 42 lastbiler blev leveret med gas som drivmiddel og et par stykker med el.

 

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.094