23948sdkhjf

Ahmed fandt sin hylde på chaufføruddannelsen: - Jeg har lært at tro på mig selv

I dag er 29-årige Ahmed et stort smil, når han fortæller alle de nye grundforløbselever på vejgodstransport om, hvordan hans liv har ændret sig og hvordan hans arbejdsliv er i dag.

For et par år siden var Ahmed anderledes trist, for han vidste ikke, hvad han ville med sit liv. Men det ændrede sig, da han kom i lære i Hennings Kloakrens. Her fik Henning og Winnie Sørensen, der ejer og driver familievirksomheden, stor indflydelse på Ahmads fremtidsplaner og arbejdsliv.

- Jeg var rodløs og lidt højrøstet, men i mit arbejdsliv har jeg lært at tro på mig selv og mine evner. Både mine forældre og skolen siger, at jeg er en helt anderledes person, og det er i høj grad på grund af, at jeg er blevet en del af en arbejdsfamilie, der har hjertet det rigtige sted. Jeg har gode venner i virksomheden og Henning er både ven og mester, siger Ahmed.

Har fundet sin arbejdsfamilie
I dag står Ahmed og holder oplæg sammen med Henning og Winnie Sørensen fra Hennings Kloakrens, og der er et store smil på læben. Ahmad fortæller alle de nye elever om alt det fede ved at være ansat i kloakbranchen og have ansvar for sine egne opgaver.

Winnie Sørensen fortæller om, hvor vigtigt det er at have lærlinge, der vil branchen og er fremtidens medarbejdere. Winnie er lidt af en mor for de ansatte og sørger for at smøre madpakker til dem, hvis de skal arbejde sent – til julefrokost bliver de ansattes familier inviteret med – og Ahmed har både haft familie og kæreste med til julefrokosten.

Ahmad har altid haft fokus på at tjene mange penge – men nu er noget nyt dukket op i hans liv: ”arbejdsglæde”. Det at være en del af en familie også på jobbet har en stor betydning og det giver lyst til at gå på arbejde og lige tage den en ekstra tørn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098