23948sdkhjf

ATL: Stop bødestigning ved arbejdsulykker

Med den nye arbejdsmiljølov, der trådte i kraft 1. januar, er bøderne til arbejdsgiverne sat væsentligt op i forbindelse med arbejdsulykker, eller hvis virksomheden indenfor fire år har fået en bøde for overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Det skriver ATL på sin hjemmeside.

Ved en såkaldt ”almindelig overtrædelse af arbejdsmiljøloven”, hvor en medarbejder for eksempel har brækket en arm, stiger bøden fra 80.000 til 120.000 kroner, hvis virksomheden har over 100 ansatte.

Bøderne er gradueret efter, hvor mange ansatte virksomheden har, og hvor alvorlig overtrædelsen er. Hvis man er en virksomhed med over 100 medarbejdere, bliver man ramt af den højeste takst.

ATL: Effekten er ikke evauleret
ATL mener, at de forhøjede bøder er unødvendige.

- Der er sket en række forhøjelser af bøderne gennem de seneste år. På intet tidspunkt har man evalueret effekten af de højere bøder. Og nu sætter man så bødetaksterne yderligere op, siger Susanne Linhart, arbejdsmiljøkonsulent i ATL.

Det er op til Arbejdstilsynet og eventuelt domstolen at afgøre, hvor alvorlig overtrædelsen af arbejdsmiljøloven er. DI og ATL er klar til at hjælpe virksomhederne med at vurdere de enkelte bødesager - både i forhold til bødens størrelse og spørgsmålet om skyld.

- Man kan måske slippe for straf, hvis man har haft styr på planlægningen af arbejdet, instruktion og tilsyn og overtrædelsen alene skyldes, at den ansatte har handlet i strid med arbejdsgiverens instruktioner, siger Susanne Linhart.

Forsidefoto: Colourbox

Kilde: ATL

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062