Lave trafiktal kan sende regning for betalingsbro videre til skatteborgerne
Der er langt mellem trafikanterne på den nyanlagte betalingsbro Kronprinsesse Marys Bro ved Frederikssund. Så langt, at brugerne af broen næppe kan betale for broopførslen som planlagt, og dermed kan regningen i stedet ende hos staten, og dermed altså skatteborgerne.
- Jeg tror ikke, at man når de trafiktal, som man har sat sig for. Det tror jeg ærlig talt ikke, siger trafikforsker og professor i transportmodellering ved DTU, Jeppe Rich til TV2 Lorry.
Da broen blev planlagt og bygget, var det forudsat, at der i dag ville køre omkring 13.143 betalende biler og lastbiler over broen i døgnet. Men i januar har gennemsnittet været markant lavere med bare 2308 daglige passager. Trafikken i december lå på samme niveau med et gennemsnit på 2320 biler eller lastbiler.
Broen har kostet 1678 millioner kroner at opføre. Staten lovede allerede ved opførslen at betale 636 millioner, mod at det resterende, som beløber sig til 1042 millioner, blev betalt af de trafikanter, der kører over broen.
- Hvis ikke der er brugere til at betale broen, så havner regningen jo i sidste ende ved dem, der har givet garanti til projektet, og det vil altså sige staten. På den måde kan det i sidste ende godt ende med, at skatteborgerne står med regningen, siger Jeppe Rich.
Trafiktallet skal næsten firedobles
Siden åbningen af broen i september 2019 har Vejdirektoratet lavet en række analyser af, hvor mange bilister der skal passere broen, for at projektet kan blive tilbagebetalt i løbet af de 40 år, som anlægsloven fastslår, at den skal.
I den seneste analyse fremgår det, at trafikken skal vokse markant hvert eneste år indtil år 2025, hvor 8.400 betalende trafikanter hver dag skal passere broen. Allerede i år skal broen i gennemsnit passeres af 3500 bilister. Altså væsentligt flere end gennemsnittet for januar på bare 2308 bilister.
- Jeg kan ikke se, hvor den vækst skal komme fra, hvis jeg skal være helt ærlig. Hvis ikke man ændrer på forudsætningerne, altså takstgrundlaget og billetpriserne over broen, så er der jo ikke den store driver til mere trafik i forhold til urbanisering eller nye arbejdspladser, siger professor Jeppe Rich.
Fjordforbindelsen Frederikssund som driver Kronprinsesse Marys Bro hæfter sig ved, at trafikken over nye store vejforbindelser ofte vokser de første år. Trafikvæksten op til det naturlige og endelige trafikleje kaldes et indsving, og Fjordforbindelsen forventer, at det for broen vil være stort og løbe over 5 år.
- Den gave som alle de mange tusinde bilister har fået, ved at køerne over den gamle bro nu er gjort mindre, den skal de have tid til at absorbere, og så vil jeg tro, at om et par år når de har absorberet det, så vil de også have den næste tidsgevinst ved at køre over den nye bro, hvor der ingen kø er, siger formand for Fjordforbindelsen Frederikssund Leif Tullberg.
Af analysen fremgår det, at ved et normalt indsving, så vil 78 procent af den endelige trafikmængde være til stede allerede det første år efter en forbindelse er åbnet. Trafikken over Kronprinsesse Marys bro har de sidste to måneder dog kun været 27,5 procent af trafikmålet for 2025.
- Trafiktallene er tilfredsstillende på de to broer samlet, men jeg kunne da godt have ønsket mig nogle højere tal på den nye bro, men det skal nok komme, siger Leif Tullberg, med henvisning til at der hver dag kører mellem 17.000 og 19.000 bilister over den parallelle gratis forbindelse Kronprins Frederiks Bro.
Broformand tror ikke på trafikforskernes forudsigelser
Stik imod hvad trafikforsker Jeppe Rich forudser, så forventer Fjordforbindelsen Frederikssund, at trafikken over Kronprinsesse Marys Bro løbende vil vokse så meget, at broen sagtens kan blive tilbagebetalt til tiden.
- Jeg overbevist om, at broen godt kan blive tilbagebetalt på 40 år. For alene trafikvæksten, hvor man regner med 1,5 til 2 procent stigning om året, vil gøre at vi kommer så højt op, siger formand Leif Tullberg.
Leif Tullberg vurderer nemlig, at langt det meste af den øgede trafik over hele Roskilde Fjord vil ende på Kronprinsesse Marys Bro.
- Den gamle bro har et maksimum, og det maksimum det er 19-20.000 biler i døgnet, derefter begynder der at blive ventetid, og også mere end de 10-12 minutter der lige nu er i myldretiden. Og de overskydende bilister, de vil komme herover på den nye bro, det er helt sikkert, siger Leif Tullberg og fortsætter.
- Og det vil sige, at om 10 år så kører der 30.000 biler over fjorden, og så vil jeg tro, at 8-10.000 af dem kører på den nye bro.
Men når en professor i trafikplanlægning siger, at han finder det urealistisk, at trafikken vil vokse på den måde, hvad tænker du så?
- Jeg tænker, at der er stor forskel på, hvad vi mennesker ved, og hvad vi tror, og det er noget han tror, det er ikke noget, han ved, siger Leif Tullberg.
Men gør det ikke indtryk på dig, når den der ved mest om trafikudvikling ved DTU Transport, han siger, at det virker urealistisk?
- Jeg vil ikke sige, at det gør indtryk, for vi har en masse eksperter, der sidder og regner på en masse ting, og det er da fint med mig. Men det er jo ikke eksakt videnskab. Det er noget han tror, siger Leif Tullberg.
Store regnemaskiner bag trafikforskerens forudsigelser
Ifølge professor og trafikforsker Jeppe Rich, så er det dog prognoserne i Vejdirektoratets analyse, den er gal med. Prognoserne baserer sig nemlig på, hvad der kræves, for at broen kan betales tilbage, og ikke på hvilken trafik man faktisk kan forvente.
- Realismen i at nå de trafiktal ser dårlig ud, altså jeg tror ikke, at man kan nå derop. Det var jo også det, som de store trafikmodeller sagde, da man regnede efter dem i sin tid. Der lå den forventede trafik langt under, det man budgetterer med nu, siger Jeppe Rich, der henviser til de første trafikberegninger, der blev lavet med de store regnemaskiner, den såkaldte landstrafikmodellen og OTM-modellen.
De to regnemodeller blev blandt andet brugt til at udarbejde VVM-undersøgelsen for fjordforbindelsen tilbage i 2011. Dengang lød forventningen, at selv med en lavere broafgift, så ville broen kun blive brugt af 4700 bilister dagligt.
- Landstrafikmodellen og OTM-modellen er jo sådan nogle ret store modeller, som bliver brugt til at lave forskellige infrastrukturprojekter i Danmark. De medregner befolkningstilvækst, forgreningen af vejnetværket, trængsel og så videre, så de er jo designet til at svare på lige præcis den her slags spørgsmål. Og når de samstemmende kommer frem til nogenlunde det samme resultat, så giver det jo en vis sikkerhed for, at man i hvert fald ikke er helt på månen, siger Jeppe Rich.
De forventede 4700 daglige bilister i VVM-undersøgelsen blev pludselig til 13.143, da Sund & Bælt byggede nogle regnestykker oven på de store trafikmodeller, og det var så de tal, der gjorde, at broen endte med at blive bygget. Men det regnestykke, som stadig er det Vejdirektoratet forholder sig til, burde ifølge trafikforskeren aldrig været blevet lavet.
