23948sdkhjf

Vanvittigt: Volvo lancerer fire nye lastbiler - ved at stable dem ovenpå hinanden


Video: Volvo Trucks

I anledning af lanceringen af deres fire nye lastbilmodeller, er Volvo Trucks klar med (endnu) en helt vanvittig reklamefilm.

For at demonstrere styrken af de fire nye lastbiler, har Volvo bygget et kolossalt 15 meter højt og 58 ton tungt lastbilstårn ved at stable de fire nye lastbiler oven på hinanden. Og som prikken over i'et har de placeret den administrerende direktør på toppen.

Enormt projekt
I lastbilbranchen er det et enormt projekt at lancere en lastbil. Men at lancere fire på samme tid er næsten uhørt. Derfor er Volvo Trucks denne gang gået efter en ny tilgang, når det kommer til at gøre opmærksomme på begivenheden.

Filmen får premiere dagen før den officielle lancering i Europa og inkluderer Volvo FH, Volvo FH16, Volvo FM og Volvo FMX. De fire lastbiler repræsenterer omkring to tredjedele af Volvo Trucks' leverancer.

- Dette er vores største lancering nogensinde i Volvo Trucks. De vil få en enorm indflydelse på vores kunders rentabilitet og konkurrenceevne, både i forhold til at få opgaver og til at tiltrække de bedste chauffører. Jeg er vant til at se tingene fra oven, men at optage lastbilstårnet var helt sikkert ikke nogen helt almindelig dag på arbejdet. Og lad os bare sige, at jeg har en vis respekt for højder. Jeg er en jordnær fyr, siger Roger Alm, administrerende direktør for Volvo Trucks.

Kom med bag kulisserne
Filmen blev optaget i slutningen af 2019 på en testområde lidt uden for Volvos hjemby Gøteborg i Sverige. Både lastbilstårnet og størstedelen af de visuelle effekter er virkelige, inklusive røg og lys, afslører en film, hvor vi er med bag kulisserne.

- Det tog omkring en måned at designe og bygge tårnet og sørge for, at det var sikkert at køre. Helt grundlæggende var dette kun muligt takket være den robuste anlægslastbil, Volvo FMX, og dens nye 38-ton bogie, der kunne bære de andres vægt. Men det krævede også en stabil hastighed og kurs, der kunne opnås med teknologien bag Volvo Dynamisk Styring og en dygtig lastbilchauffør, fortæller Markus Wikström, ingeniør hos Volvo Trucks og en del af teknikerteamet bag tårnet.


Video: Volvo Trucks

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095