23948sdkhjf

Danske Havne uddeler ny bæredygtighedspris

Når Danske Havne slår dørene op til den store havnekonference i Aalborg 22.-23. april, bliver det med grøn omstilling som konferencens centrale tema. Og som noget helt nyt indfører brancheorganisationen nu en særlig bæredygtighedspris, der skal uddeles til en havn, der i det forgangne år har gjort en særlig indsats for den grønne omstilling.

Når juryen har set de indkomne nomineringer og udvalgt vinderen, er det op til transportminister Benny Engelbrecht, der også gæster havnekonferencen, at uddele prisen og ønske vinderen tillykke fra talerstolen i Aalborg Musikhus.

- Bæredygtig teknologi vinder i stigende grad indpas hos de danske havne, hvor der sker en rivende udvikling i en grøn og mere klimavenlig retning. Derfor er der heldigvis mange gode projekter at nominere til Danske Havnes bæredygtighedspris. Jeg bifalder den grønne udvikling og ser meget frem til at kunne ønske vinderen af prisen tillykke, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Fokus på de bedste grønne projekter
Ifølge Danske Havne skal den nye bæredygtighedspris være med til at inspirere, motivere og samle indsatsen for grøn omstilling på tværs af branchen, og alle landets havne er inviteret med i konkurrencen:

- De danske havne er i en rivende udvikling, hvad angår den grønne omstilling. Det er helt klart noget af det, der arbejdes mest med ude i havnene, og alle steder ser vi nye initiativer, der tænker bæredygtighed ind i alt fra nye forretningsområder til almindelig drift. Derfor er det helt oplagt for os, at vores havnekonference centrerer sig omkring den grønne omstilling, og derfor indfører vi den nye bæredygtighedspris, der ved samme lejlighed sætter fokus på og hædrer de bedste grønne projekter, siger Tine Kirk Pedersen, der er direktør for Danske Havne.

Jury skal udvælge vinderen
De danske havne er begyndt at sende deres grønne projekter ind til brancheorganisationen, der samler dem og videregiver dem til en jury, der inden havnekonferencen udvælger det bedste projekt, der dermed vinder prisen.

Juryen består af Anne H. Steffensen, der er administrerende for Danske Rederier, Jenny N. Braat, administrerende direktør for Danske Maritime, og Klaus G. Andersen, der er administrerende direktør for Fredericia Shipping og bestyrelsesformand for Danske Shipping- og Havnevirksomheder.

- Vi har set os rundt i branchen for at finde de bedste og mest oplagte jurymedlemmer, der både har solidt branchekendskab, og som vi ved samtidig har blik for den grønne omstilling. Og vi har været så heldige og privilegerede, at vores tre førstevalg alle har sagt ja. Det er vi meget glade for, og det løfter hele bæredygtighedsprisen betragteligt, at vi har så kompetente kræfter i juryen, afslutter Tine Kirk Pedersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.19