23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Efter investeringsår og corona-krise: E3-Gruppen nægter at fyre

Annonce

Regnskabsåret 2018/19 blev et af de mere jævne for E3-Gruppen i Padborg.

Transportkoncernen kom ud af året med en stigende omsætning på 469 mio. kr. mod 450 mio. kr. året før – men samtidig er resultatet før skat faldet til 10,5 mio. kr., fra 13,5 mio. kr. i 2017/18.

Annonce

Ifølge ledelsesberetningen er den udvikling ikke tilfredsstillende, og Per Jørgensen forklarer overfor Transportmagasinet, at det har været et investeringstungt år for E3-Gruppen.

- Vi har investeret en masse penge i IT og overnatningslokaler til chauffører, og så har den nye ferielov givet nogle ekstraordinære omkostninger. Der er med andre ord tale om nogle merinvesteringer, som vi regner med at få afkast af i de kommende år, siger han til Transportmagasinet.

Annonce

Svært at spå om fremtiden
Ifølge årsrapporten havde virksomheden ventet et resultat efter skat i omegnen af 8-10 mio. kr. i det indeværende år, men situationen omkring corona-virus gør enhver forudsigelse umulig.

- Vi havde selvfølgelig håbet på et lidt bedre resultat, og det havde vi regnet med at skulle opnå i år, men det må så vente til næste år. Vi må tære på egenkapitalen, det er vi godt klar over. Og de støttepakker, der er lanceret, kommer vi ikke ind under, for vi kan ikke sende 30 pct. af medarbejdere hjem på nuværende tidspunkt, siger Per Jørgensen.

Annonce

Med 150 trækkende enheder og over 350 medarbejdere, har E3-Gruppen nogle store faste udgifter, som de kan se frem til ikke at få dækket de næste mange måneder. Men der bliver ikke tale om fyringer hos den sønderjyske transportvirksomhed:

- Vi klør på med fuld musik og vi er ikke færre mennesker, når vi kommer ud på den anden side. Ingen står til at blive sagt op med baggrund i det her, forsikrer Per Jørgensen.

Annonce
E 3-Gruppen (Koncernregnskab)
mio. kr. 2018/19 2017/18
Nettoomsætning 469,4 449,5
Resultat af primær drift 10,4 10,9
Resultat før skat 10,5 13,5
Årets resultat 7,7 10,2
Balancesum 164,3 206,9
Egenkapital 92,7 100,0
Antal ansatte 322 319
Regnskabsåret blev afsluttet 30. september 2019.
Annonce
Corona-virus Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|