23948sdkhjf

Nordjysk vognmand: Plus i hårdt marked er ikke godt nok

Aalborg Vognmandsforretning, i daglig tale AVAS, kunne for nylig præsentere et plus på deres årsregnskab for 2019. Men det er stadig ikke tilfredsstillende tal, der er at læse i rapporten, fortæller vognmand Jan Kjelgaard til Transportmagasinet.

Blandt regnskabets nøgletal kan nævnes, at årets resultat før skat er forbedret, fra 1,2 mio. kr. sidste år til 1,3 mio. kr. i år. Egenkapitalen er vokset fra 28,2 mio. kr. til 28,6 mio. kr. Medarbejderstaben har også haft vokseværk – i 2019 gik AVAS således fra 117 til 126 medarbejdere.

Ikke tilfredsstillende
Alligevel fremgår det af ledelsesberetningen, at årets resultat ikke er tilfredsstillende. Derfor er ledelsen i fuld gang med at rette op og forbedre på udviklingen, fortæller Jan Kjelgaard til Transportmagasinet.

- Det, vi gør nu, er at vi løbende laver nogle tiltag for at optimere vores drift. Derfor ser vi lyst på fremtiden, på trods af Corona-krisen, siger han, og tilføjer:

- Selvfølgelig er der fare for, at vi kan blive pressede, men hvis udviklingen i Danmark ellers er under kontrol, så er vi fortrøstningsfulde.

Se på lyspunkterne
Han mener, at der i denne tid også kan være behov for at holde gejsten oppe og se positivt på tingene, i stedet for at lade os overvælde af dårlige og bekymrende nyheder.

- Lige som vi står sammen ved at holde afstand, så må vi forsøge at se på lyspunkterne. Ellers kan vi tale hinanden ned i et sort hul. For eksempel har det ikke regnet i et stykke tid, og det er positivt for vores forretning, for så er der igen mere aktivitet på blandt andet byggepladserne, siger Jan Kjelgaard.

Aalborg Vognmandsforretning A/S
mio. kr. 2019 2018
Nettoomsætning 126,0 125,1
Resultat af primær drift 5,1 5,3
Resultat før skat 1,3 1,2
Årets resultat 1,0 0,8
Balancesum 172,6 168,3
Egenkapital 28,6 28,3
Antal ansatte 126 117
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2019.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078