23948sdkhjf

Jens Konrad overtager Ikast-vognmand

Med virkning fra den 1. april 2020 har Jens Konrad koncernen overtaget aktierne i vognmandsforretningen Marius Christensen & Sønner A/S, Ikast.

Marius Christensen fortsætter som selvstændigt selskab, og alle medarbejdere følger med over i det nye ejerskab, som vil videreføre selskabet i den samme gode ånd og med samme gode brand som hidtil.

Begge selskaber er solide familievirksomheder ejet af tredje generation. Marius Christensen er grundlagt i 1923 og Jens Konrad er grundlagt i 1932.

Supplerer hinanden godt

For både køber og sælger har et afgørende element i handlen været en udpræget overensstemmelse i de to virksomhedskulturer.

Tilsvarende er det med forretningsområderne, der komplimenterer hinanden godt. Sammen vil selskaberne udgøre en stærk midtjysk vognmandsforretning, som kan servicere kunderne med en række forskelligartede opgaver.

60 biler og to grusgrave

Den samlede vognpark kommer til at udgør cirka 60 biler, som vil dække over silotransport, asfaltkørsel, tipvognskørsel, kranarbejde, foderkørsel, slamsuger, renovation og specialtransporter. Derudover har selskaberne udlejning af containere samt kørsel med bigbags.

Marius Christensen har også to sandgrave med henholdsvis kvartssand og bakkesand. Disse produkter vil fremadrettet også indgå som varer i Jens Konrads produktportofølge.

Sælger på grund af sygdom

Bo Marius Christensen har ønsket at afhænde selskabet, da han har været igennem tre kræftforløb inden for de sidste år.

Bo Marius Christensen er i dag rask; men risiko for tilbagefald gør, at der bliver ageret med rettidigt omhu for familien samt Marius Christensen’s ansatte og kunder.

Jesper Nørskov bliver direktør i begge selskaber, men Bo Marius Christensen vil i en periode fortsat have sin gang i selskabet, ligesom Bo Marius Christensen beholder sin plads i Marius Christensen & Sønner A/S’ bestyrelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.284