23948sdkhjf

IRU beder Danmark om sikre internationale transporter

Coronavirussen har givet et bekymrende antal nationale foranstaltninger verden rundt, og det har fået den internationale organisation for vejgodstransport, IRU, til at kontakte verdens stats- og regeringschefer samt transportministre med henblik på at sikre kontinuitet i væsentlige forsyninger. I Danmark er brevet stilet til statsminister Mette Frederiksen og transportminister Benny Engelbrecht.

IRU opfordrer Danmark og andre lande til at lave ”grønne baner” til vejgodstransport i henhold til EU-Kommissionens nye vejledning for at undgå kødannelser ved grænserne, undgå differentiering af varer og undgå øget papirarbejde for chaufførerne. IRU beder også Danmark om at samarbejde med europæiske kollegaer for at sikre transport- og logistikkædernes kontinuitet samt at nationale tiltag, som for eksempel grænselukninger, ikke må hindre varestrømmen på tværs af grænserne.

- I Danmark har politikerne allerede indført en række essentielle tiltag for at holde forsyningskæden i gang, hvilket vi i ITD bifalder. I Danmark oplever vi ikke de store problemer. Det er primært i andre lande, vi ser problemer. Men selvfølgelig skal det helst forsætte sådan, og vi håber, at regeringen kontinuerligt vil sikre den frie bevægelighed for vejgodstransporten og chauffører. Men også at andre lande vil få bugt med restriktioner for at holde de administrative byrder på et minimum i forbindelse med coronakrisen, da de ellers forhindrer den internationale transport på tværs af grænserne, siger Emma Hadrovic, chefkonsulent i ITD.

IRU opfordrer derudover også til, at landene husker chauffører ved uddelingen af personlige værnemidler og cornatest, samt at de har adgang til sikre rastepladser, hvilefaciliteter og sanitære faciliteter.

- ITD hilser IRU’s appel velkommen, for vi er også stærkt optaget af, at alle dem, der i disse uger leverer en stor indsats for at holde hjulene i gang i denne situation, kan skærmes så meget som muligt mod cornasmitten. For det er ekstremt vigtigt for hele Europa og Danmark, at forsyningssikkerheden kan opretholdes, og hvis rigtig mange chauffører bliver syge, kan det give problemer, siger Emma Hadrovic.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078