23948sdkhjf

Et vogntog med det hele

J.K.J. Brolægning i Frederiksværk har netop fået leveret dette flotte vogntog bestående af en MAN TGS 35.480 8x2-4 LK lastbil opbygget med HIAB-kran, Multilift kroghejs og et Nopa containerlad.

Kranen er en HIAB X-HiPro 262 EP-5 XSD, der er monteret bag førerhuset og leveret med støttebenene fast nede. Der er to ekstra rørføringer indvendigt i kranarmen og en stor oliekøler. Kranen er med XS-Drive radiostyring med seks manøvrehåndtag, hvorfra også kranens støtteben kan betjenes. Til kranen er der medleveret en SAWO KM602U sandgrab.

Det monterede kroghejs Multilift Ultima 20ZL.53. Det er et 20 ton hejs med lav byggehøjde for at gøre køretøjet så lavt som muligt. Det er leveret med sekvenskontrol, il-gang, hurtig tip og hurtig sænk. Alle funktionerne er med til at optimere arbejdsgangen for kunden.

SAWO har på opbygningen yderligere monteret en hydraulisk udskydbar saksekofanger, combitank til diesel og hydraulikolie samt værktøjskasse.

Det medleverede containerlad er et NOPA CPL320, der har kattelem i forsmækken. Fronten er gjort kompatibel med kroghejset. Automatbagsmækken er luftstyret, og der er pendel lodret i venstre side samt "svensker" bagsmæk, som kan svinges rundt ved aflæsning af blandt andet grene. Ladet er forberedt med forstærket bund samt surringskroge i forsmæk til maskintransport op til 12 ton. Denne flotte komplette opbygning er leveret til J.K.J Brolægning af SAWO i Køge.

J.K.J Brolægning udfører primært arbejdsopgaver ved slotte og kulturejendommesamt for kommuner, offentlige institutioner og erhvervskunder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08