23948sdkhjf

Flere penge kan være på vej til Postnord

Siden december har Folketinget forsøgt at blive enige om en ny postaftale – og det kan nu betyde endnu en pose penge til Postnord, skriver Finans.

Selvom den gamle aftale udløb 1. januar 2020, så blev en midlertidig forlængelse på et halvt år vedtaget, for at give partierne mere tid til forhandlingerne.

Dengang fik Postnord 110 mio. kr. for at fortsætte med at omdele breve frem til 1. juli 2020.

Nu kan vi begynde at skimte juli i horisonten, men nogen ny postaftale er det ikke blevet til, og oppositionen tror ikke længere på, at en ny aftale kan opnås inden den midlertidige forlængelse udløber.

Håbet er, at man kan købe sig til endnu en forlængelse hos Postnord. Om det bliver i samme omegn af de 110 mio. kr. er endnu uvist, men håbet er at kunne gøre det noget billigere, siger Vestres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen ifølge Finans.

Ifølge Finans har Postnord ingen kommentarer, så længe aftalen forhandles. Det samme gælder for transportminister Benny Engelbrecht.

Kilde: Finans

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078