23948sdkhjf

Tidligere topchef ryger helt ud af NTG

Bestyrelsen i NTG Nordic Transport Group A/S har opsagt kontrakten med tidligere topchef Mikkel Fruergaard med øjeblikkelig virkning.

Det skriver virksomheden i en meddelelse til børsen.

Kontrakten, der er ophævet pr. søndag 17. maj, er blevet opsagt med den begundelse, at der "ikke længere er basis for et gensidigt fordelagtigt samarbejde".

Mikkel Fruergaard har været divisions-direktør for Air & Ocean hos NTG siden 1. maj, og inden da sad han i virksomhedens topledelse som Group Co-CEO, hvor han havde en nøgleposition i virksomhedens børsnotering sidste år.

I marts i år valgte virksomheden imidlertid at omstrukturere sin ledelse, og sætte Michael Larsen ind som Group CEO, mens Mikkel Fruergaard og Jesper Petersen blev flyttet til hver deres segment.

Mikkel Fruergaard har været en del af NTG siden 2016. Hans erstatning er endnu ikke fundet, men det fremgår af meddelelsen, at NTG har taget de nødvendige skridt for at sikre, at hans afsked ikke kommer til at påvirke virksomhedens Air & Ocean-aktiviteter, ligesom de langsigtede strategier på området vil fortsætte uændrede.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109