23948sdkhjf

De rykker ud når lastbilen bryder ned

For halvandet år siden lancerede værkstedskæden Super Dæk sit centrale Breakdown servicecenter. Kunder med et dæknedbrud kunne ringe til ét telefonnummer - og så ville den nærmeste servicebil komme hurtigst muligt.

Breakdown Service, som konceptet kaldes, startede op i Københavnsområdet; men siden er det bredt ud til hele landet. I dag er der 75 servicevogne, som er tilknyttet Breakdown Service, og de er klar til at rykke ud.

- Jeg kommer selv fra transportbranchen og ved, hvor stort et problem det er, når man har et dæknedbrud, siger Lars Larsen, som står i spidsen for servicecentret

- Det er ikke unormalt, at man kan vente to-tre timer på at blive kørende igen. Det vil vi gerne undgå med vores Breakdown Service.

Han sidder sammen med sine to kollegaer, Pernille Lind og Julie Hansen, på servicecentret og har overblikket over servicebilerne og de steder, hvor kunderne melder deres nedbrud fra.

Let at finde kunden
De mange servicevogne, som er fordelt bredt ud over hele landet, er alle udstyret med det samme GPS-system. Det gør det muligt at have et samlet overblik over de mange biler.

- GPS-systemet er bygget op, så vi med det samme kan se, hvilken en servicevogn der hurtigst kan være fremme ved det sted, kunden holder med nedbruddet, siger Lars Larsen.

- Vi kan se, om servicebilerne er ledige. Vi kan også konvertere adresserne om til nøjagtige GPS-koordinater, som vi sender ud til vores servicebiler, Det er en fordel, hvis servicebilen skal finde en adresse i en skov eller en vej, der hverken har navn eller nummer.

- Systemet med koordinater er også godt at bruge, hvis kunden har et nedbrud på motorvejen. Koden, der står på kantpælene i vejsiden, er nok til, at vi i servicecentret kan finde den præcise position og få det sendt ud til servicebilen. På den måde kan vi altid nå frem uden spildtid - også hvis vi ikke har en adresse at køre efter.

Har altid det rette dæk
Når Super Dæks Breakdown Service rykker ud til kunderne med et nyt dæk, sørger man samtidig altid for, at lageret hurtigt fyldes op igen.

- Vi genbestiller automatisk de dæk, vi kører ud, så vi altid har et stort og bredt udvalg af dæk på vores lagre, så det igen er fyldt op dagen efter, siger Lars Larsen.

- Det er meget sjældent, at vi ikke har det dæk liggende, som kunden efterspørger. Vi har mulighed for at hente dækket i en af vores mange afdelinger, hvis den lokale afdeling, som rykker ud, ikke selv har dækket liggende på lageret.

Tager altid ekstradæk med
- Inden servicebilen kører afsted, får den altid et ekstra dæk med, forklarer Lars Larsen.

- Der kan være sket skade på et andet dæk, uden at chaufføren ved det.

- Vores fokus er selvfølgelig at få kunden kørende hurtigt igen, men vi prøver også at forebygge det næste nedbrud. Det kan hurtigt komme, hvis man kører afsted med et skadet dæk uden at vide det.

Stigende antal henvendelser
- Vores Breakdown Service er blevet en succes, siger Lars Larsen.

- Antallet af henvendelser stiger. Vores effektivitet er blevet tydelig for kunderne, og i den sammenhæng hjælper det jo også, at vi indsætter ekstra mandskab på vagt i forventede spidsbelastninger. Vi havde for eksempel ekstra servicebiler klar i påsken, hvor landmændene havde ekstra travlt med markarbejdet efter det regnfulde vejr i februar og marts.

Super Dæks Breakdown Service samarbejder med European Breakdown Service, så man kan betjene kunderne døgnet rundt, også søndage og helligdage.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.423