23948sdkhjf

DFDS indfører nye tiltag forud for genåbning af Oslo-ruten

Nu løftes sløret hos DFDS for, hvordan de vil forberede deres skibe til igen at kunne byde feriegæster, der trænger til en velfortjent pause, ombord.

Passagerruterne mellem København-Oslo og Ijmuiden-Newcastle åbner igen 17. juni.

- Hele rejseindustrien står overfor en række udfordringer. Men der er én ting, der forbliver det samme: Vores unikke evne til at tilbyde adgang til masser af plads ombord og udenfor, godt med frisk luft og fantastiske destinationer.

- Tilpasningen til den nye verden giver feriegæsterne mulighed for at vælge alternativer til flyrejsen og opdage friheden ved at rejse med skib, hvor man kan nyde de simple fornøjelser ved den friske havluft og starte ferien på en afslappende måde, siger Kasper Moos, VP & Head of Passenger hos DFDS.

- Førsteprioriteten for os er vores passagerers og besætningens velbefindende. Vi har taget en række forholdsregler på tværs af vores ruter, som sikrer sundheden og trygheden for alle, der rejser med vores skibe, og som muliggør den anbefalede fysiske afstand, understreger han.

DFDS har gennem lockdownperioden fortsat drevet deres pan-europæiske fragtruter for at holde de vitale handelsforbindelser åbne og hjælpe med leveringen af essentielle varer til butikker og virksomheder. 

Virksomheden har øget kapaciteten på en række ruter og tilbudt ekstra sejladser for at hjælpe lokalsamfund og industrier med at have adgang til de produkter, som de har behov for.  Derudover har passagerer stadig kunne rejse på virksomhedens ruter i den Engelske Kanal og i Østersøen for at hjælpe med den daglige transport af vigtig arbejdskraft og sikre, at de rejsende kunne vende hjem til deres familier.

10 corona-tiltag ombord

1. Plads – Alle skibe er store og har meget plads både indendørs og udendørs – også sammenlignet med andre former for transport. Desuden er passagerkapaciteten reduceret for at mindske antallet af personer ombord på én gang.

2. Frisk luft – Der pumpes løbende nye tilførsler af frisk luft gennem skibets luftforsyningssystemer – og der bruges intet genanvendt luft overhovedet. De udendørs skibsdæk er også åbne for den vigtige havbrise.

3. Rengøring – Besætningen vil forsat rengøre alle kontaktpunkter med høj frekvens og med desinficerende middel, som dræber Covid-19.

4. Håndsprit - Der er håndsprit tilgængelig for passagerer og besætningen på hele skibet.

5. Beskyttelse – Skibets besætning tager alle forbehold for at sikre fysisk afstand og beskyttelse i tråd med anbefalingerne fra de danske myndigheder

6. Boarding & landgang – For at sikre den fysiske afstand foretages forskudt boarding og landgang.

7. Offentlige områder – Siddepladser i alle offentlige områder omrokeres og arrangeres, så den fysiske afstand sikres.

8. Barer & Restauranter – Mad og drikke serveres kun af besætningen, og der vil derfor ikke være mulighed for selvbetjening.

9. Butik – Tax-Free butikken vil være åben men med et begrænset antal passagerer af gangen.

10. Ny skiltning – Der vil være installeret informationsskilte og tydelige markeringer på gulvene for at organisere flowet af passagerer ombord og i terminalen. 

Læs mere om: DFDS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078