23948sdkhjf

Vendelbo Spedition om chaufførmangel: - Det kan vi ikke genkende

Tag ansvar for fødekæden i branchen ved at uddanne de rigtige folk. Sådan lyder budskabet fra Jesper Bundgaard Madsen fra Vendelbo Spedition.

- Man kan jo ikke stå og pege fingre og sige, det er umuligt at skaffe folk, hvis ikke man selv er med til at uddanne dem, og jeg synes faktisk, det er en både god og alsidig uddannelse, de unge mennesker får i dag, så vi bliver ved med at uddanne de næste mange år, siger han, og fortsætter:

- Vi uddanner både på kontor og chaufførsiden, og det gør, at man får sikret de rigtige profiler og medarbejdere, der kender virksomheden. Vi har nogle, vi har haft som lærlinge siden de var 17 år, og i dag er de gode, etablerede medarbejdere, der kender forretningen ud og ind.

Ingen problemer med at rekruttere
Fordelen er ikke bare, at det selvuddannede personale ved, hvordan virksomheden hænger sammen. Ifølge direktøren oplever Vendelbo Spedition ikke samme rekrutteringsproblemer, som mange kollegaer i branchen beskriver.

- Vi har ikke problemer med at rekruttere overhovedet. Hvis man skaber de rigtige rammer og sørger for en ordentlig løn, så er det ikke noget problem at få chauffører. Vi tager også lærlinge ind, som vi selv beholder, når de er færdiguddannede, så det råberi om, at det er umuligt at finde folk, det er ikke noget, vi kan genkende. Jeg har rigtig mange, der søger, og det gjaldt også inden corona-krisen, siger Jesper Bundgaard Madsen.

Produktionsapparat skal være i top
Filosofien med selv at uddanne folk er dog ikke et rent filantropisk foretagende. Også for virksomheden betaler det sig ofte, mener direktøren.

- De typer transporter, vi udfører, kræver særlige folk med den rette uddannelse, og vi har gode chauffører, som vi passer rigtig godt på. I vores butik er chaufførerne et vigtigt råmateriale, som vi skal passe godt på. Vi har valgt at have egne biler, fordi vi vil levere kvalitet, og vi vil være sikre på, at transporterne lever op til vores standard. Den vished og kvalitet kan vi ikke bare gå ud købe ude i markedet, og lastbilerne er jo vores produktionsapparat, så derfor er det vigtigt, at vi har de bedste. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.206