23948sdkhjf

DSV: Andet kvartal gik bedre end ventet

Selvom den globale corona-pandemi stadig hærger, og nedlukningen af det danske samfund stadig trækker spor i økonomien hos erhvervslivet, så er det i sidste ende gået lidt bedre end forventet for transportgiganten DSV.

I en selskabsmeddelelse skriver koncernen, at man forventer, at EBIT i Q2 lander på 2,3 mia. kr. (Q1: 1,6 mia. kr.).

Efterspørgslen i markedet for søfragt forventes at falde 15-20 pct. og 25-30 pct. for luftfragt. Alligevel har luftfragt været indbringende for DSV i Q2, på grund af høje priser som følge af kapacitetsmangel. Denne uregelmæssighed forventes dog at udligne sig selv i andet halvår af 2020.

- Kvartalet har udviklet sig bedre end vi havde forventet da COVID-10 krisen startede. Dette illustrerer styrken i vores forretningsmodel og DSV-medarbejdernes hårde arbejde for at skabe løsninger for vores kunder i et svært marked uden fortilfælde. Samtidig har vi nydt godt af den fortsatte integration af Panalpina og de besparelser, vi annoncerede tidligere på året, siger Jens Bjørn Andersen, Group CEO for DSV Panalpina.

På vejtransport og Solutions-segmentet forventer DSV en nedgang op omkring 15 pct. i kvartalet, sammenlignet med samme periode sidste år. Der er dog markante forskelle mellem markederne; på vejtransport har den nationale distribution klaret sig godt, mens internationale transporter har været mere negativt påvirket. På Solutions-segmentet har DSV set stærk aktivitet på kunder indenfor e-handel, mens aktiviteten ved mere traditionel industri har været svært påvirket.

På trods af de gode nyheder fastholder DSV sin suspendering af forventninger til årets resultat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078