23948sdkhjf

Vejen er banet for klimaplan for transportbranchen

Alle Folketingets partier, med undtagelse af Nye Borgerlige, indgik natten til mandag en klimaaftale, der bidrager med en CO2-besparelse på 3,4 millioner ton.

Det betyder, at der nu er fundet omkring 20 procent af de CO2-besparelser, som der skal findes frem mod 2030, hvis Danmark skal komme i mål med ambitionen om at sænke CO2-udledningen med 70 procent.

Initiativerne inden for transportsektoren er indtil videre kun omtalt i overordnede vendinger, og ITD ser frem til forhandlingerne om den konkrete udmøntning, som skal sikre en hurtig og konkurrencedygtig omstilling.

- Hos ITD ser vi frem til, at vejgodstransporten mere aktivt bliver en del af klimahandlingsplanerne. Det er stadigt ukonkret, hvilke tiltag, der skal i spil i vores branche, men jo før vi kan komme i gang med forberedelserne frem til 2030, des bedre. For ITD har det aldrig været et spørgsmål om, der skal ske en grøn omstilling af transportsektoren, men udelukkende et spørgsmål om, hvor hurtigt den grønne omstilling kan finde sted. Danske transport- og logistikvirksomheder har nemlig for længst erkendt, at man skal tage hensyn til klimaet og miljøet, når man driver sin forretning, siger administrerende direktør i ITD, Carina Christensen. 

Med klimaaftalen er banen kridtet op til de vigtige forhandlinger i efteråret, hvor den grønne omstilling af transportsektoren skal fastlægges, og hvor aftalen om en grøn skattereform skal udfoldes. ITD anbefaler, at forhandlingerne om en sektorhandlingsplan tager udgangspunkt i klimapartnerskabernes anbefalinger.

- Den grønne omstilling af transportsektoren kræver, at vi gør tingene på en anden måde, end vi gør i dag. Derfor har ITD samlet en lang række forskellige forslag til initiativer i sin egen klimaplan, ligesom ITD aktivt har taget del i arbejdet i Klimapartnerskabet for landtransport, hvor vi bakker helt op om anbefalingerne. Et af de centrale forslag fra både ITD og Klimapartnerskabet er forslaget om at erstatte det nuværende iblandingskrav med et CO2-fortrængningskrav, hvilket reelt være et paradigmeskifte for måden at tænke omstilling af transporten på, siger Carina Christensen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078