23948sdkhjf

Ny synslov bliver slanket

Torsdag ventes Folketinget at vedtage ny lov for opbyggere. I dag debatteres sagen i transportudvalget.

Store dele af lovforslaget om EU-tilpasning af det danske system for bilsyn og typegodkendelser fjernes fra lovforslaget, som vedtages torsdag (25. juni)

Derved sikrer transportminister Benny Engelbrecht (S) sig flertal for sit lovforslag, der vedrører godkendelse af opbyggede og konstruktivt ændrede motorkøretøjer og indførelse af et nyt virksomhedsområde kaldet "Tekniske Tjenester".

Det er sket ved at fjerne de paragraffer, som ikke er strengt nødvendige for at leve op til tre nye EU-forordninger. Det vil ske ved andenbehandlingen i dag (tirsdag) som punkt 35 i mødet, der begynder kl. 13.

Derefter er der et offentligt mød i transportudvalget kl. 15.30, som man kan følge med via Folketingets hjemmeside.

- Vi udskyder noget af lovbehandlingen til 2021 – den del der handler om nationale regler. I den mellemliggende periode bruger vi tiden på sammen med branchen at udarbejde de nationale retningslinjer og omsætte dem til bekendtgørelser, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Han vender så at sige processen om, hvor alt det praktiske laves først, og derefter vedtages loven om de rent danske regler.

Venstre bekymret for prisstigning

Venstre har stadig ikke besluttet at stemme for, og det er netop Hans Chr. Schmidt (V), der har indkaldt til en times mundtlige spørgsmål og svar for rullende tv-kameraer.

Han er ligesom branchen bekymret for, at de særlige danske regler for dimensioner, der ikke kendes i EU, gør det vanskeligt og dyrt at få opbygget lastbiler, når en Teknisk Tjeneste som tyske TÜV skal ind over.

- Venstre er enige i ændringsforslagene, men jeg er ikke betrygget endnu ved selve lovforslaget. Jeg kan ikke redegøre for det før samrådet med ministeren, siger Hans Chr. Schmidt.

 Godkendelser flyttes væk fra synshaller

Det er først efter et møde i Transportministeriet torsdag 18. juni, at Enhedslisten har besluttet at stemme for, hvorved lovforslaget har opbakning fra mere end 90 mandater.

Det skyldes først og fremmest, hvad Henning Hyllested (EL) kalder indlicitering.

- Det vigtige for os er, at den endelige godkendelse ligger hos Færdselsstyrelsen for de tre EU-forordninger, siger Henning Hyllested.

Den nationale del pilles ud med ændringsforslagene, men Færdselsstyrelsen bliver også den godkendende myndighed for den nationale del, som der lovgives særskilt om til efteråret i dialog med branchen.

I dag kan godkendelsen af en opbygning ligge ved en synshal. Det ændres og kan faktisk betyde besparelser, fordi en opbygger kan få dokumentationen – tekniske tegninger og fotografier - godkendt hos Færdselsstyrelsen, som bliver godkendende myndighed for det hele per 1. januar 2022.

- Det sikrer, at der ikke kører et køretøj i dette land, som ikke er godkendt af en offentlig myndighed, pointerer Enhedslistens transportordfører.

Seriegodkendelser

Benny Engelbrecht fremhæver, at det bliver muligt at lave seriegodkendelser, som er billigere end enkeltgodkendelser. Desuden er det kun de justerede eller ændrede ting, som skal godkendes, mens standardiserede ting ikke behøver godkendelse.

Loven i den slankede udgave vil træde i kraft den 1. september i år, når den ny EU-forordning med betegnelsen 2028/858 træder i kraft.

Det har hele tiden været meningen at udskyde ikrafttrædelsen il slutningen af 2021 for de dele af loven, der drejer sig om den hjemlige godkendelse af konstruktivt ændrede motorkøretøjer eller påhængsvogne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094