23948sdkhjf

Vejpakken mangler kun formalia

Efter tre års forhandlinger får vognmænd og chauffører mere ordnede forhold på asfalten i hele EU senest i januar 2022 - hvis reglerne fortolkes og håndhæves ens

Midt på sommeren - nærmere bestemt den 8. juli - stemmer EU-parlamentet for sidste gang om vejpakken, og så kan den endelig træde i kraft. Der er gået godt tre år, efter at EU’s transportkommissær fremsatte forslaget i 2017.

Det har været meddelt før, at EU-vejpakken er i hus, men der mangler stadig formalia. Det reelle indhold blev afgjort i den foreløbige aftale mellem EU-institutionerne - ministerrådet, EU-parlamentet og EU-kommissionen - for mere end et halvt år siden den 12. december 2019.

Den aftale er siden behandlet af parlamentets transportudvalg, som nedstemte østeuropæiske ændringsforslag den 8. juni, så nu er man klar til den endelige vedtagelse.

- Derefter kan medlemslandene gå i gang med den praktiske implementering. Det giver ikke ordnede forhold fra dag ét, men det giver medlemslandene mulighed for hurtigt at sætte de vigtigste elementer i spil, så vi kan gøre det langt vanskeligere at fortsætte med social dumping og unfair konkurrence i Europa, anfører DTIL’s adm. dir. Erik Østergaard.

Vest- og østalliancer
Den endelige udgave ligger tæt op af kommissionens udspil. Det skyldes især samarbejdet mellem vesteuropæiske lande i "Vejalliancen", som omfatter de tre største lande efter Storbritanniens udmeldelse, nemlig Tyskland, Frankrig, Italien.

Desuden er Danmark, Sverige, Østrig, Grækenland og Luxembourg samt EØS-landene Norge og Schweiz med i vejalliancen. Endelig er Belgien og Holland observatører. Spanien og Portugal har også deltaget i alliancemøder.

Otte lande - Polen, Rumænien, Bulgarien, Ungarn, Letland, Litauen, Cypern og Malta - opfordrede forgæves i april til at udskyde EU-vejpakken: De henviste til coronaviruskrisen og de økonomiske udfordringer for transportbranchen.

Haster med klarhed og orden
ITD var tilfreds med, at de nye regler ikke forhales yderligere, for vejgodstransportbranchen har allerede ventet alt for længe på, at vejpakken bliver en realitet.

Behovet for nye regler, der sikrer mere fair og lige konkurrencevilkår i den europæiske vejtransportsektor, er kun blevet større. Det handler om at få skabt ordnede forhold og ro i transportbranchen, understreger Jens Hvid Bang, chefkonsulent i ITD’s politiske afdeling.

-Det bliver helt afgørende, hvordan medlemslande fortolker og anvender reglerne, og her vil vi fra ITD’s side holde skarpt øje med, at der ikke opstår smuthuller og uhensigtsmæssige nationale fortolkninger og særregler. Reglerne skal anvendes og håndhæves ens, og derfor vil vi gå i tæt dialog med både de danske og udenlandske myndigheder, så vi kan sikre, at reglerne kommer til at virke efter hensigten, erklærer Jens Hvid Bang.

Udstationerede
-Vejpakken sikrer bedre vilkår for de mange chauffører i branchen, der får ret til et ugentligt hvil i en rigtig seng og ret til at komme hjem til deres familier med jævne mellemrum, opsummerer EU-parlamentsmedlem Birgitte Vind (S), som blev indvalgt sidste år.

Lastbilchauffører skal kategoriseres som udstationerede arbejdstagere, når de kører med gods i et andet land. Det er jurateknik med konsekvenser.

- Dét er årsagen til, at en polsk chauffør fremover skal have en dansk løn, når han kører med gods inden for Danmarks grænser, fremhæver Birgitte Vind.

Det drejer sig efterhånden om op mod 5000 udenlandske chauffører om dagen. Ifølge Dansk Erhverv har 80 procent af de tæt på 6000 lastbiler, der dagligt kører ind over den danske grænse, en udenlandsk chauffør bag rettet.

Egentlig er der tale om tre vejpakker:
1) "Europe on the Move" fra 31. maj 2017 indeholder regler for vognmænd og chauffører.

2) "Ren mobilitet" fra 8. november 2017 sigter på kombitransporter og busser.

3) "Strategi for fremtidens mobilitet" er den tredje del fra 17. maj 2018 og handler om færdselssikkerhed og teknologi.

Tilladelser og adgang
Den første omtales som EU-vejpakken eller vejtransportpakken, som denne artikel handler om. Her er hovedelementerne tilladelser og adgang til markedet for international godskørsel, udlejningskøretøjer, kørehviletider og tachografer, mobile arbejdstagere inden for vejtransport (udstationering).

Dansk lov mod underbetaling
EU-kommissionens forslag om en minimumsløn indgår ikke direkte i EU-vejpakken, men kravet om en rimelig aflønning har Folketinget for kort tid siden honoreret ved at vedtage ændringer i godskørselsloven.

Her kræves per 1. januar 2021, at udenlandske chauffører, der kører cabotage- eller kombikørsel, skal aflønnes efter de retningsgivende overenskomSter på chaufførområdet.

Det betyder ikke, at de til punkt og prikke skal have samme løn og goder, men lønniveauet skal svare til 3F’s chaufføroverenskomster og forventelig også ITD-A og Kristelig Arbejdsgiverforenings overenskomster med blandt andet Krifa.

Luftfart og krydstogtskibe
Løbet var kørt for den ny transportkommissær, rumæneren Adina Valean, der overtog posten den 1. december 2019.

Den ny kommissær lovede i EU-parlamentets høring, at hun vil arbejde for at beskytte medarbejderne og arbejdsmiljøet i sektoren mod snyd, misbrug og dårlige arbejdsforhold: - Det er en humanistisk forpligtelse.

Danskeren Marianne Vind tager hende på ordet. Nu gælder det social dumping i luftfart og krydstogtindustrien.

- Jeg vil knokle for, at vi får brugt momentum fra Vejpakken til at styrke kampen mod social dumping i andre brancher. Vi skal nemlig social dumping til livs - uanset om det foregår til lands, til vands eller i luften, pointerer Birgitte Vind.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094