23948sdkhjf

En lastbil - 3.500 overkørsler

Kim Johansen Transport A/S i Greve var en af de første transportvirksomheder til at tage Øresundsbron i brug for 20 år siden.

- Vi brugte den fra dag 1, fortæller Kim Johansen.

- Vi havde én bil, og den nåede at køre mere end 3.500 overgange. Den kørte shuttle mellem Kastrup og Malmø Lufthavn. Vi var oppe på otte daglige ture.

- Vi kørte så mange gange, at betalingssystemet brød sammen. Ingen havde tænkt over, at der var en max. begrænsning på sådan betalingsbom; men den ramte vi.

På et tidspunkt virkede den ikke længere. Vi kunne ikke forstå det. Der må have været en eller anden programmør, der havde tænkt, at 3.500 kørsler med den samme lastbil må være rigeligt; men det var det ikke.

Kim Johansen betragter en bro som et unikt stykke infrastruktur.

- En bro skaber handel og vækst. Vis mig en bro, som man har fortrudt og revet ned. Nej, det sker jo ikke.

Kim Johansen begyndte også at køre med modulvogntog, da det blev tilladt fra 2007.

- På grund af de danske politikere måtte vi ikke køre med modulvogntog fra midten af broen og frem til Kastrup. I fem år koblede vi modulvogntogets trailer fra i Malmø og måtte sende en trækker over for at hente den.

- Det var helt vildt, når man tænker på forureningen, slutter Kim Johansen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111