23948sdkhjf

Kvindelige lastbilchauffører samler ind i sorgen over dræbt 24-årig kollega

En kvindelig lastbilchauffør mistede livet i en trafikulykke syd for Christiansfeld i sidste uge

En gruppe kvindelige lastbilchauffører er i den lukkede Facebook-gruppe "De Kvindelige Chauffører" blevet enige om at samle ind til en krans til den 24-årige kvinde, der blev dræbt i et trafikuheld syd for Christiansfeld torsdag i sidste uge.

Det skriver JydskeVestkysten.

Det er ifølge mediet Heidi Vinther, der har taget initiativet i Facebook-gruppen til indsamlingen.

- Forleden mistede vi her i gruppen en ung, dygtig og passioneret kollega. Vi er et par stykker, som synes, det kunne være en fin gestus fra vores gruppe, hvis der lå en hilsen fra os. Transportbranchen fylder meget hos rigtigt mange omkring (navn udeladt), skriver Heidi Vinther i Facebook-opslaget ifølge JydskeVestkysten.

Ulykken skete ved, at to biler kørte frontalt sammen på Seggelund Hovedvej. Den 24-årige kvinde blev dræbt, mens en anden kvinde blev alvorligt kvæstet.

Heidi Vinther siger til JydskeVestkysten, at hun forventer, at 20-25 kvinder fra branchen går sammen om kransen, og at båndet skal bære Facebook-gruppens navn: "De Kvindelige Chauffører".

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078