23948sdkhjf
>

Vejdirektoratet åbner søgepulje til grøn erhvervstransport

Fra nu og frem til oktobr er det muligt at søge penge til projekter i den nye pulje som skal sikre flere el-ladestandere og mere grøn erhvervstransport – 

Det er ingen hemmelighed, at regeringen og et samlet Folketing gerne ser en grøn omstilling. Bæredygtige køretøjer er vejen frem, men investeringslysten er heller ikke så stor, selv om en samlet branche bakker op om idéen. Derfor vil regeringen nu sætte gang i investeringerne gennem tilskud til projekter, køretøjer, hurtigladestandere og lignende. Aftalen er indgået mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Vejdirektoratet åbnede mandag for ansøgninger til puljerne til omstilling af erhvervstransport og udbredelse af ladeinfrastruktur til elbiler.

Puljerne er udmøntningen af den politiske aftale som blev indgået af et samlet Folketing den 3. april 2020, hvor der blev tildelt 49,9 mio. kr.til udbredelse af ladeinfrastruktur og 24 mio. kr. omstilling af erhvervstransport.

Puljen til omstilling af erhvervstransport vedrører lade- og tankinfrastruktur for alternative drivmidler. Derudover kan der ydes tilskud til pilotprojekter, hvor der både indgår tilskud til køretøjer og infrastruktur. Her kan der søges op til 50 procent af de totalomkostninger, der måtte være i forbindelse med projektet.

Pengene til ladeinfrastruktur er opdelt i tre puljer til henholdsvis i byer, udenfor byer og langs motorvejsnettet. Det er prioriteret, at der ydes tilskud til hurtig- og lynladestandere - altså hhv. ladere på 50 til 149 kW og over 150 kW, som betegnes som lynladestandere. Derudover kan der også ydes tilskud til partnerskaber til udvikling og demonstration af koncepter til opsætning af ladeinfrastruktur i byer. 

Ansøgningsperioden for begge puljer fra d. 13. juli 2020 og til d. 9. oktober 2020, og man skal ansøge via virk. 

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.094