23948sdkhjf

Meldgaard kigger nærmere på ny affaldsplan

MILJØOPGAVER At regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om langt mere genanvendelse og langt mindre forbrænding er ganske interessant for dagrenovations- og transportvirksomheden Meldgaard, som har hovedsæde ved Aabenraa.

For aftalen indebærer nemlig blandt andet, at danskerne skal sortere affald på samme måde i hjemmet og på arbejdspladsen, uanset hvilken kommune de bor i. Det betyder, at der skal sorteres ti typer af affald ved alle husstande i Danmark. Det er ganske interessant for Meldgaard, som har arbejdet med dagrenovation, erhvervsaffald, miljøpladser og sortering af slagger fra kraftvarmeværkerne i omkring 50 år.

Det skriver JydskeVestkysten. 

- Vi afventer, at detaljerne kommer på plads, og at der kommer noget konkret fra blandt andet kommunerne. Dog regner vi med, at uanset udfaldet kommer det til at få betydning for os og indvirkning på vores arbejdsområder. Vores vurdering er, at vi umiddelbart vil få en vigtig rolle i forhold til rådgivning og at finde de rigtige løsninger til vores mange erhvervskunder, siger Line Meldgaard, der er den ene af tre direktører hos familievirksomheden Meldgaard til JyskeVestkysten.

Om Danmarks nye affaldsplan medfører, at Meldgaard skal øge antallet af medarbejdere, tør Line Meldgaard ikke spå om på nuværende tidspunkt.

- Om affaldsplanen betyder udvidelse og ansættelse af yderligere personale, ved vi desværre ikke noget om lige nu, men vi tror på, at der bliver brug for vores viden og sparring. Vi er i en situation, hvor vi har knowhow, økonomien og en dygtig organisation til at trække i arbejdstøjet til hjælp og sparring med kommunerne. Samtidig er vi klar til nyudvikling og nye investeringer, hvis det bliver aktuelt, siger Line Meldgaard.

Meldgaard har 250 lastbiler, fordelt på renovationsbiler, trækkere og containerbiler, 75 trailere/påhængsvogne, og der er ansat 650 personer. Meldgaard Gruppens selskaber har en samlet omsætning på cirka em milliard kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079