23948sdkhjf

Gaffeltruck-kæmpe præsenterer nyt trecifret millionoverskud

N.C. Nielsen Gruppen havde igen-igen vind i sejlene i 2019, men Covid-19 stækker forventninger til 2020

Endnu engang leverer landets største leverandør af trucks og teleskoplæssere, N.C. Nielsen Gruppen, et trecifret millionresultat. 

Det familieejede selskab tjente nemlig lige knap 148 mio. kr. før skat, viser selskabets årsregnskab, som blev bogført 31. januar 2020. En fremgang på 13,5 mio. kr. fra året før. Det er dermed fjerde gang, at der er står ni cifre på bundlinjen. 

Især salget af en ejendom har været med til at løfte resultatet i et år, hvor aktiviteten ellers faldt en smule, fremgår det af ledelsesberetningen.

Toplinjen er således skrumpet en anelse med 46 mio. til 1,556 mia. kr. Og aktiviteten vil fortsat forværres i 2020, forudser selskabet.

- Før Covid-19 udbruddet forventede ledelsen et uændret aktivitetsniveau og et mindre fald i resultat i forhold til årets resultat i 2019/20, skriver ledelsen og fortsætter:

- Udbruddet af Covid-19 har imidlertid ramt såvel landene omkring som det danske marked, og dette forventer ledelsen vil påvirke både omsætning og resultat for 2020/21 negativt. Omfanget af påvirkningen kendes imidlertid endnu ikke.

N.C. Nielsen Gruppen er dog relativt velpolstret. Det seneste regnskab viser en soliditetsgrad på 62 pct.

N.C. Nielsen Gruppen A/S
mio. kr. 2019 2018
Nettoomsætning 1.556,4 1.602,5
Resultat af primær drift 138,5 138,3
Resultat før skat 147,6 134,1
Årets resultat 114,6 104,5
Balancesum 1.911,2 1.816,3
Egenkapital 1184,1 1089,5
Antal ansatte 445 427
Regnskabsåret blev afsluttet 31. januar 2020

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094