23948sdkhjf

Nadja skal styre strategien hos Krone

Nadja Mulvad, 40 år, er pr. 1. august udnævnt til Chief Strategy Officer (CSO) i Krone ScanBalt Group med hovedkontor i Padborg.

Krone ScanBalt Group er en del af den familieejede tyske Krone-koncern, der er en af Europas største trailerproducenter.

Nadja Mulvad får med reference til administrerende direktør Jan Knudsen ansvaret for styringen af strategi og udvikling i de tre selskaber Krone ScanBalt, Krone ScanBalt Fleet og Krone Spareparts. Udover Danmark omfatter Nadja Mulvads ansvarsområde også selskabets aktiviteter i de baltiske lande og Sverige.

Nadja Mulvad har været ansat i Krone ScanBalt de seneste syv år, hvor hun blandt andet har været ansvarlig for selskabets marketingaktiviteter og stået for forretningsudvikling i Krone Used, der har specialiseret sig i salg af brugte trailere i Europa og Mellemøsten. Begge opgaver har hun haft stor succes med. Den stilling Nadja Mulvad nu tiltræder er nyoprettet.

Teologi og business

Nadja Mulvad er født i Rusland og opvokset i Estland. Her har hun blandt andet taget en bachelor i teologi fra universitetet i Tallinn.

I løbet af få uger færdiggør Nadja en Executive MBA uddannelse ved Coventry University. Undervisningen er gennemført hos IBA Erhvervs Academy i Kolding, og er foregået på engelsk, som Nadja sprogligt mestre på linje med både dansk og russisk.

Privat bor Nadja Mulvad i Aabenraa med sine to børn på 16 og 13 år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.267