23948sdkhjf

Pakkerne væltede ind hos Postnord under coronanedlukningen

Hvis du har oplevet længere leveringstider med Postnord over foråret og sommeren, så er der en ganske god grund. Postselskabet har nemlig ligget vandret siden coronanedlukningen for at følge med det enorme antal pakker, der har oversvømmet terminalerne landet over.

Det skriver Finans.

Allerede få dage efter 11. marts, hvor Danmark lukkede ned, begyndte Postnord at se en voldsom stigning i mængden af pakkepost. Først med 20-30 pct., men efterhånden som nedlukningen trak ud, kravlede stigining op på 100 pct. over det normale.

- Det var på niveau med, hvad vi ser på black friday eller op til jul. Forskellen var bare, at jul og black friday er noget, vi planlægger mere end tre måneder i forvejen, så vi kan nå at rekruttere flere medarbejdere, siger pakkechef i Postnord Lene Reipuert til Finans.

Postnord har en målsætning om, at 98 pct. af pakkerne skal leveres dag-til-dag, men på grund af presset under krisen var tallet i perioder 94-95 pct., og nogle dage endnu lavere.

Det var især indkøb af gør det selv-redskaber, træningsudstyr og legetøj, der stod højt på listen, da nedlukningen fik danskerne til for alvor at tage nethandlen til sig.

Kilde: Finans

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078