23948sdkhjf

Fuld chauffør kørte ind i grænsen

En fuld lastbilchauffør påkørte lørdag et kontroltelt ved grænseovergangen Kruså.

Det skriver TV Syd.

Siden coronanedlukningen har den ekstra grænsekontrol betydet, at ekstra kontroltelte er sat op ved grænseovergangene. Og det var i forbindelse med navigationen gennem et af disse kontroltelte, at det gik galt for den polske chauffør. Han ramte teltet, og lastbilen kilede sig fast.

- Det er ikke så ofte, vi oplever en situation som denne. Vi tog en alkoholtest af chaufføren, som viste, at promillen var over det tilladte. Vi har derefter taget en blodprøve for at slå førerens promille fast, fortæller vagtchef Erik Lindholdt fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV Syd.

Den 55-årige chauffør måtte slippe 1.000 euro i pant, som skal dække en eventuel bødestraf, hvis ikke han dukker op i retten.

Kilde: TV Syd

Kommenter på artiklen (1)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078