23948sdkhjf

Kun få ulovligt parkerede lastbiler: Problem skal fortsat undersøges

I Fredericias industrikvarter har der i perioder været problemer med ulovligt parkerede lastbiler, og det fik Torben Aldershaab, formand for Taulov Transport Center, op af stolen.

Det skriver Fredericia Dagblad.

Fra transportcentrets side har man i januar i år udtrykt ønske om en undersøgelse, der kunne klarlægge problemets omfang – og man har endda været parat til at betale for det.

Coronakrisen satte dog en stopper for planen, men gennem app’en Giv et Praj har man siden 1. februar kunnet melde direkte ind til Fredericia Kommune, når man er stødt på en ulovligt parkeret lastbil.

Konceptet med app’en har været en stor succes i Horsens, hvor man har fået 95 meldinger – men siden app’en lanceredes i Fredericia, har der kun været ni meldinger.

Det får dog ikke Torben Aldershaab til at smide håndklædet i ringen.

- Jeg forudser, vi på et tidspunkt står med problemet med lastbilerne igen. Så vi kan lige så godt få kigget på det - om det så bliver til efteråret, vinter eller foråret 2021, er svært at sige, siger Torben Aldershaab til Fredericia Dagblad.

Kommenter på artiklen (1)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125