23948sdkhjf

Nadja vil være mekaniker og Katrine vil være lastbilchauffør

De seneste uger har masser af motiverede elever startet deres rejse ud i studielivet. For nogle af dem er det helt nye omgivelser, lærere og elever der stod klar, hvor andre allerede havde snust til deres uddannelser.

På Tradiums tekniske erhvervsuddannelser, hvor en masse unge netop har taget springet fra grundskolen til en skolegang med håndværk og tekniske fag, har fokus været på den gode start og sammenholdet mellem eleverne.

- Der er er ikke så mange piger der starter som mekaniker eller smed, men gutterne tager rigtigt godt imod en, forklarer Nadja Sylvest Pedersen, der sammen med Katrine Dyhl Rasmussen startede på Grundforløb 1 (GF1) som de eneste piger på TEK-linjen, hvor der dog siden er kommet flere til.

Nadja valgte denne retning, fordi hun vil være mekaniker og for Katrine er det da også drømmen om hestekræfter, der har styret studievalget.

- Jeg vil gerne være lastbilchauffør, fordi jeg godt kan lide at arbejde med store maskiner. Det må også gerne ose og larme, forklarer Katrine.

Handelsgymnasiet

Tradium har også et handelsgymnasium, HHX. Her er Mikkel Skjødt Vinther netop startet sit første skoleår.

- Jeg gik i 10. klasse på Randers Realskole. Fordi vi ligger ved siden af Tradium, har vi fået et godt indblik i hvordan det er at gå herovre, forklarer.

Hvad der dog er nyt for HHX-eleverne, er fagene de skal introduceres til. Undervisning i eksempelvis virksomhedsøkonomi og afsætning, er for de fleste helt nye områder.

- Jeg trængte til at prøve noget nyt og få nogle nye udfordringer ved at lave noget andet, end hvad jeg var vant til fra folkeskolen. Så her har jeg økonomiske fag om hvordan man eksempelvis afsætter sine varer og holder styr på pengene. Det er jo helt nyt, fortæller Feline Ascanius Krogsholt, der også netop er startet på Tradium HHX.

Dating på skemaet

Det er ikke kun nye fag og omgivelser der møder eleverne. Mindst lige så vigtigt er mødet med deres nye medstuderende. Heldigvis har de ny tilkommende følt sig taget godt imod.

- Det har været super fedt at starte på HHX, fordi man prøver nye fag og møder nye mennesker. Vi har eksempelvis haft "speed dating", hvor vi skulle rundt og snakke et minut med alle i klassen og så stille personen et spørgsmål, forklarer Mikkel.

Han har selvfølgelig bemærket og overholdt alle de tiltag der er gjort for at sørge for en god og ikke mindst sikker studiestart i forbindelse med Covid-19.

- Vi har holdt ekstra afstand og haft sprit i klasserne, men det har ikke lagt en dæmper på det sociale og det har været sjovt at starte alligevel, fortæller Mikkel.

Mikkel og Feline endnu ikke helt hvad de vil i fremtiden. Dog har Mikkel en ide om hvilket studie han vil ind på, når studenterhuen om 3 år er i hus.

-Efter HHX vil jeg måske være politimand, men det kan nå at ændre sig mange gange inden da - så vi får at se, slutter Mikkel.

Artiklen er en del af temaet Fremtidens Chauffør.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126