23948sdkhjf

Sådan sikres lasten i varebilen

Nethandelen boomer, og der bliver sendt pakker som aldrig før. Det kan både give nye muligheder og udfordringer - ikke mindst når det handler om at sikre lasten..

I dag kan man finde de fleste ting online. Mad, tøj, husholdningsprodukter og endda byggematerialer kan bestilles hjem med bare et par klik, hvilket især har været brugbart i den seneste tid med corona-pandemi.

Det har resulteret i et reelt boom i e-handelen i Danmark, hvor man bare hos Postnord har oplevet en stigning i leveringer på op mod 40 procent pr. dag. Enkelte dage har Postnord endda sendt dobbelt så mange pakker afsted som normalt.

Som resultat heraf ses flere og flere varebiler på vejene. De leverer varer til virksomheder og privatpersoner over hele landet. Derfor er det ekstra vigtigt at holde transporten og lasten så sikker som muligt.

- Det er et emne, som vi har stor viden om, fortæller Michael Pettersson, der er adm. direktør i Sortimo, der er Europas førende leverandør af indretningsløsninger til varebilen.

Det handler først og fremmest om at placere sin last korrekt.

Regel nummer et er, at lasten ikke må påvirke kørestabiliteten. En ændring i lastens tyngdepunkt påvirker køretøjets køreegenskaber, og det er derfor yderst vigtigt, at man lægger den tungere last lavt i bilen og placerer lastens tyngdepunkt så tæt på bilens centrum som muligt.

Det er samtidig en fordel set fra et ergonomisk perspektiv, da man på denne måde undgår tunge løft.

Sikkerhedssystem

- Når man investerer i systemer til lastsikring, er det vigtigt, at de er egnet til godstransport, fortæller Michael Pettersson.

- Surringsfunktionerne skal være i stand til at modstå tilstrækkelig belastning og samtidig være let justerbare for at sikre lasten. Derfor kan det blandt andet være en god idé at investere i et gulv, der kan hjælpe med at skabe de optimale betingelser for ordentlig lastsikring. Det kan for eksempel gøres med integrerede surringspunkter og muligheden for at fastgøre spændestænger.

Skræddersyet bilindretning

For kurérfirmaer kan arbejdsdagen være fuld af uforudsete forhindringer. Det er ikke altid, chaufføren kender pakkens størrelse på forhånd, og måske er pakken ikke som forventet.

Derfor er det vigtigt at optimere lastrummet for at gøre varebilen så sikker og effektiv som muligt. Det kan man gøre ved for eksempel at investere i bilindretning med fleksible løsninger, hvor de enkelte elementer kan justeres og ændres, så de passer til den enkelte arbejdsdag.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109