23948sdkhjf

Direktørskifte hos Dania Connect

Efter mere end 12 år hos Dania Connect er Anders Bahn Christiansen fratrådt sin stilling som administrerende direktør og i stedet tiltrådt som bestyrelsesformand.  Det oplyser transportselskabet i en pressemeddelelse.

Det betyder, at direktør og medejer Frank Kruse-Jensen, som hidtil har ledet virksomheden i fællesskab med Anders Bahn Christiansen, fremover vil stå alene i spidsen for virksomheden som administrerende direktør.

– Det har været en fantastisk spændende rejse de seneste 12 år hos Dania Connect. Jeg blev ansat i 2008, da virksomheden var en del af A.P. Møller-Mærsk koncernen og var med til at eksekvere den daværende strategi, som ledte til et frasalg af virksomheden i 2012. Efter Frank og jeg i fællesskab overtog virksomheden i et management buy-out, har vi sammen med vores dygtige medarbejdere præsteret gode resultater, som vi kan være stolte af, lyder det fra Anders Bahn Christensen, der indtil årets udgang vil være tilknyttet virksomheden med henblik på overdragelsen af sine opgaver.

I forbindelse med sin fratræden har Anders Bahn Christiansen overdraget en større andel af sine aktier i selskabet til Frank Kruse-Jensen, der således fremadrettet vil eje hovedparten af selskabet.

– Vi har nu lagt en helt ny strategi frem mod 2025, som med udgangspunkt i det gode fundament, skal fortsætte den positive udvikling af vores virksomhed. Jeg føler derfor, at tidspunktet er det helt rigtige for mig til at træde ud af den daglige drift og bruge kræfterne på et mere strategisk niveau som aktiv bestyrelsesformand og aktionær, lyder det fra den afgående direktør.

Også Frank Kruse Jensen ser frem til det fortsatte samarbejde.

– Anders og jeg har i fællesskab ledet virksomheden i mange år, og jeg er derfor glad for denne løsning, hvor Anders fortsat er aktionær, og hvor vi kan videreføre vores gode samarbejde på bestyrelsesplan. Vi har en god og solid virksomhed med rødder helt tilbage til 30erne, og sammen med vores dygtige medarbejdere er det nu vigtigt at fortsætte eksekveringen af vores plan om at blive en mere bæredygtig og digital transportør, lyder det fra den nye Dania-direktør.

Dania Connect kom ud af regnskabsåret 2019 med et bruttoresultat på 43,2 mio. kr. og et resultat der med 7,8 mio. kr. var mere end 3 mio. større end det foregående års. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078