23948sdkhjf

Transportør af grise: Chaufførernes retssikkerhed er truet

Hver eneste dag året rundt bliver tusindevis af grise kørt til slagteriet. Når chaufføren på en grisetransport henter grisene hos landmanden, kommer de i flokke på op til 15 stk. for at gå op ad læsserampen til lastbilen. Chaufføren skal tælle, og samtidig tjekke, om grisene halter, har brok og om der er bid i halen. Hvis en gris har en af de nævnte skader eller sygdomme, er den ikke egnet til transport.

Når grisene ankommer til slagteriet bliver de kontrolleret af en dyrlæge. Alle grise uden undtagelse bliver kontrolleret. Hvis dyrlægen vurderer, at grisene ikke har været egnet til transport, risikerer vognmanden og chaufføren at blive politianmeldt.

99,999 procent af de grise, som SPF-Danmark A/S kører til slagteriet, er egnet til transport. Men da der bliver transporteret millioner af grise hvert år, løber antallet af sager alligevel op.

I december 2018 besluttede Folketinget, at det primære ansvar for grisetransporterne ligger hos landmændene og transportvirksomhederne. Men chaufførerne bliver stadig trukket ind i sagerne af anklagemyndigheden, selvom Fødevarestyrelsen ikke har anmeldt dem.

- Det er besynderligt, at anklagerne ikke respekterer Fødevarestyrelsens vurdering.  Det politiske forlig blev jo indgået for at lægge ansvaret på rette sted. Og det tager højde for, hvordan det foregår i andre EU-lande, siger Henrik Ringskær, logistikchef i SPF-Danmark A/S

Ikke en eksakt videnskab

En ting er, at anklagemyndigheden handler i strid med det politiske forlig og fortsat rejser tiltale mod chaufførerne. En anden ting er domstolenes behandling af sagerne.

I en stor del af sagerne indhenter domstolene en udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd. Rådet består af seks medlemmer, som alle har en veterinærfaglig baggrund, men rådet involverer sjældent dyrlæger, som har en fagekspertise indenfor grise. Og det sker med jævne mellemrum, at fagdyrlæger er uenige i Rådets udtalelser.

- Det er ubehageligt for både chauffør og virksomhed at skulle møde op i retten. Hvis eksperter får mulighed for at vurdere sagerne, kan vi måske helt undgå, at sagerne kommer så langt, siger Henriks Ringskær.

Direktør i ATL Lars William Wesch mener, at det bør være muligt at få belyst sagerne bredere.

- Rådets udtalelser kommer til at stå som ”sandheden”. Det her er jo ikke en eksakt videnskab. To dyrlæger kan sagtens vurdere en sag forskelligt, og i alle tilfælde handler det om en skønsmæssig vurdering af dyrets transportegnethed i forbindelse med pålæsningen, siger han.

Han peger også på et muligt habilitetsproblem. Det Veterinære Sundhedsråd er placeret i Fødevareministeriet, og dermed organiseret under samme ministerium som Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger, der har anmeldt grisetransporten til politiet. Det er grundlæggende helt forkert, at anmelderen og eksperterne hører hjemme i samme hus og organisation, mener han. 

Adgang til sagkyndige vidner

I en normal retssag vil det være muligt for forsvareren at føre vidner. Det kan i dette tilfælde være en dyrlæge eller anden sagkyndig, som har en anden vurdering af sagen.

Men sådan har virkeligheden ikke været, når det drejer sig om transport af grise. I de seneste to år har domstolene i flere sager ikke tilladt chauffører og vognmænd at føre sagkyndige vidner. Domstolene har i mange situationer alene lænet sig op af udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd.

- Det har stor betydning at have sagkyndige med. Jeg har tidligere siddet i retssager med chauffører, hvor anklageren kræver bøde på 20-25.000 kr. og i en enkelt sag også fængselsstraf. I flere af disse sager har vi opdaget væsentlige fejl i bevisførelsen – takket være et sagkyndigt vidne. Hvis vi ikke må have eksperter med i retten, risikerer vi, at fejlene ikke bliver opdaget til ugunst for retssikkerheden. Der kan ske fejl alle steder, siger Henrik Ringskær.

Efter et langt processuelt sagsforløb slog Højesteret for et par måneder siden fast, at både anklageren og forsvareren har ret til at føre sagkyndige vidner.

- Men vi mangler endnu at få en vurdering af, om højesterets kendelse har tilbagevirkende kraft. Spørgsmålet er, hvad det kommer til at betyde for de sager, der allerede har været ført, og hvor der måske er faldet en forkert dom, siger Henrik Ringskær.

ATL: Det er alvorligt

ATL ser med stor alvor på de mange sager og den manglende retssikkerhed for chaufførerne og transportvirksomhederne. I de senere år har der været flere eksempler på, at vognmænd og chauffører har forladt branchen, fordi hverdagen er blevet for broget med den daglige risiko for at blive trukket i retten og få store bøder.

- Som arbejdsgivere har vi et ansvar for de chauffører, der arbejder for os. Og der er talrige eksempler på, at chauffører har fået en bøde på en 1-2 månedslønninger uden, at de reelt har kunnet gøre noget for at undgå det. Det er urimeligt og til stor skade for branchen, siger Lars William Wesch, direktør i ATL

Når der falder dom i sagerne, får chaufføren typisk en bøde på op til 25.000 kroner, mens vognmændene præsenteres for bøder på 50-100.000 kroner.   Det kan virke voldsomt, når man tager i  betragtning, at der er tale om skønsmæssige vurderinger, og at 99,999 % af grisene bliver godkendt som transportegnede af Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger.

Kilde: ATL

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094