23948sdkhjf

Politiets sneglefart koster 10.000 kroner om dagen

Dyre maskiner og køretøjer risikerer at stå uvirksomme i lang tid, hvis den ny praksis fortsætter, advarer entreprenør.

En stor entreprenørvirksomhed mærker den ny praksis hos politiets særtransportkontor i Greve i form af stilstand, hvor maskinerne er uproduktive og medarbejderne er hjemsendte.

- Vi har specialiseret personale, som er allokeret fast til den pågældende maskine, så de går i princippet ledige, når maskinen holder stille på grund af forsinket særtransporttilladelse, siger afdelingsdirektør Søren Witt Andersen, Per Aarsleff A/S. Det daglige tab kan beløbe sig 10.000 kroner.

- Vi har tilmed oplevet, at en sag i Frederikssund, som vi ellers var tildelt, blev overtaget af et jysk firma, som kunne få maskinen leveret, fordi deres tilladelse blev behandlet i Padborg.

- I dette tilfælde mistede vi en ordre på 484.000 kroner og en omkostning på 10.000 kroner dagligt for afskrivninger, lønomkostninger m.v., indtil den næste sag kan påbegyndes.

Søren Witt Andersen frygter en fremtid, hvor spild- og ventetid udgør 30-50 procent af tiden, hvis de nuværende forhold fortsætter.

- Det bliver rigtig mange penge, når vi taler om maskiner der koster 10 millioner kroner stykket og specialuddannet personale går uproduktive, mens vi venter, siger Søren Witt Andersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08