23948sdkhjf

Schenker kører nu på biodiesel

DB Schenker Danmark har lavet en aftale med Q8 om at køre på det 100 procent fossilfrie HVO100 biodiesel.

Til en start vil cirka halvdelen af DB Schenkers distributionsbiler på Sjælland køre på HVO100 biodiesel, og derved være med til at reducere CO2 -udledningen med op til 90 procent. Fokus bliver på Storkøbenhavn, hvor starten gik den 1. oktober 2020.

- Som virksomhed ønsker vi at gå forrest og vise vejen i transportbranchen, siger Niels Haack Josefsen, Head of Brokerage hos DB Schenker Danmark

- Ved omstilling fra konventionel diesel til HVO100 biodiesel kan vi reducere CO2-udledningen med op til 90 procent og NOx-udslippet med op til 10 procent på de udvalgte kørsler.

- HVO er p.t. et dyrere brændstof blandt andet på grund af afgifter, men det har aldrig været billigere at være frontløber; men i det lange løb vil vi se effekten og værdien. Vi skal alle forbedre det miljø vi har, mens vi kan.

Reducere CO2 aftryk med 50 pct.

- I DB Schenker koncernen ønsker vi at reducere vores CO2-aftryk med 50 procent frem mod 2030, siger adm. direktør Henrik Dam Larsen, DB Schenker Danmark.

- Der skal investeres i moderne og ren teknologi. Vi er også klar til at teste forskellige løsninger hen mod at gøre vores transport mere bæredygtig. Derfor har vi også flere bæredygtige tiltag er på vej hos Schenker i Danmark.

- Vi har nu valgt HVO100, da brændstoffet kan tankes på deres eksisterende bilflåde og dermed give mulighed for at udnytte bilernes levetid og starte deres omstilling med det samme; men vi ser med interesse på både el og alternative transportformer.  

- Fremtiden vil bringe mange spændende innovative tiltag, som kan bidrage til, at vi når vores mål.

Syv tanke med HVO

Brændstofvirksomheden Q8 har lige åbnet deres syvende anlæg med HVO100 i Danmark, og det er netop på Stamholmen i Hvidovre tæt ved DB Schenkers danske hovedkvarter.

-  Vores ambition er at udvikle produkter og services, der hjælper vores kunder med omstillingen til mere bæredygtig transport. HVO100 er lige nu et interessant produkt i markedet, fordi det er fossilfrit og ret massivt kan reducere CO2-udledningen i transportsektoren og med transportørens nuværende bilflåde. Derfor har vi også planer om at udbygget netværket af HVO100-stationer, hvor det giver mening, siger Helle Dahlgren Skov, Retaildirektør hos Q8.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095