23948sdkhjf

Olietransportør udvider

Tanktransportørerne Logi-dan A/S og Skanol A/S har netop underskrevet en aftale, der betyder at Skanol overtager alle Logi-dans aktiviteter på Sjælland.

Logi-dan beskæftiger syv chauffører og en funktionær. De vil blive virksomhedsoverdraget til Skanol sammen med bilparken på syv tankbiler.

Logi-dan har en distributionsaftale med Circle K om oliedistribution i Nordsjælland og forsyning af benzin og diesel til et antal tankstationer i og omkring København. Den aftale overgår til Skanol.

- Vi har allerede i dag et velfungerende samarbejde med Circle K i Jylland, og ser nu frem til at udbygge dette samarbejde med de nye aktiviteter på Sjælland, udtaler Skanols HR-Chef Majbrit Christensen og bestyrelsesformand Thorkil Andersen i en pressemeddelelse.

Overtagelsen af Logi-dans aktiviteter på Sjælland er en del af Skanols vækststrategi på kerneforretningen.

Ikke bange for at investere

Selvom markedet er faldende indenfor olie, benzin og diesel, er Skanol og Skanols ejere ikke bange for at investere i nye aktiviteter.

- Vi ønsker at være den mest effektive distributør i et faldende marked og forventer en yderlige konsolidering af markedet. Vi er parat til at være en del af dette, hedder det i meddelelsen.

Multishare distribuition

Skanol har de seneste år haft succes med multishare distribution på tankbilerne i Jylland. Det vil sige, at der køres flere kundeselskaber på samme tankvogn. Denne metode gør, at Skanol kan holde omkostningerne på et lavere niveau.

Efter overtagelsen af Logi-dans aktiviteter vil man også at implementere multishare distribution på tankbilerne på Sjælland inden for kort tid.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094