23948sdkhjf

Strejken afblæst: Chauffører inviteret til møde i ministerie

Jakob Forman fra Forman Advokater bekræfter på Facebook, at de dyretransportchauffører, der søndag truede med strejke, alligevel kommer til at køre dyr i morgen onsdag.

Det sker, fordi chaufførerne har fået en formel invitation til et møde i Fødevareministeriet, underskrevet af Fødevareminister Mogen Jensen.

ATL, DI Transport og 3F er inviteret med til mødet, hvor Justitsministeriet også deltager. Mødet finder sted fredag.

- Det er vigtigt, at vi får drøftet sagen med myndighederne nu. ATL, DI Transport og 3F har længe presset på for, at ansvaret for dyretransporterne bliver placeret det rigtige sted. Og det er som udgangspunkt ikke hos chaufførerne, som kun ser grisene i få sekunder på vej ind i lastbilen, siger Lars William Wesch, direktør i ATL, til Transportmagasinet.

- Som arbejdsgivere har vi et ansvar for de chauffører, der arbejder for os. Og der er talrige eksempler på, at chauffører har fået en bøde på en 1-2 månedslønninger uden, at de reelt har kunnet gøre noget for at undgå det. Det er urimeligt og til stor skade for branchen, siger Lars William Wesch.

Læs mere om sagen her.

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081