23948sdkhjf

Garantiordning er et hit

Hos A/S Ovethi - Dansk Dæk Service er man begejstret for det kinesiske dækmærke Aeolus, som man har forhandlet i 16 år. Selv da EU indførte dumping-told på importerede dæk fra Kina, har Ovethi holdt fast ved det. Så glade har man været for det.

- Kvaliteten er rigtig god, og efterspørgslen fra kunderne er stor, fortæller Michael Simonsen, salgschef indenfor lastvognssegmentet. Vi har en del kunder, der kører på det. Derfor har vi bibeholdt forhandlingen af Aeolus i så mange år.

Det seneste initiativ fra Aeolus har ikke gjort populariteten ringere. Tværtimod. Aeolus kom med den såkaldte Neo-garanti sidste efterår, og det har været en stor succes.

Transportmagasinet: Hvad går Neo-garantien ud på?

- Garantien omfatter Aeolus’ Neo-serie af dæk. Hvis kunden beskadiger dækket, så det ikke kan repareres, får man et nyt. Det skal være inden for 24 måneder fra fakturadatoen, og der skal være mindst 50 procent tilbage af mønstret. Er man ude for det, kontakter man os.

- Aeolus er en af verdens absolut største dækproducenter med fabrikker i flere lande. Neo-serien fremstilles under licens med knowhow fra Pirelli - lige fra karkassestruktur til gummiblanding. Producenten er så overbeviste om dækkets kvalitet, at man tilbyder denne garanti.

Udover Aeolus har Ovethi også eneforhandling af kvalitetsdæk fra Sydkorea og Thailand, nemlig mærkerne Kumho og Tranzano. Dertil kommer, at Ovethi også sælger alle de gængse mærker som Michelin, Bridgestone, Continental, Firestone mm.

Ingen corona-problemer

Transportmagasinet: Hvordan har dæk-situationen været under corona-krisen? Har I kunnet få alle de dæk, I skal bruge?

- Ja. Vi har ikke haft leveringsproblemer, fortæller Michael Simonsen.

- Vi har faktisk ikke mærket noget. Det eneste er, at vores kunder i bus- og turistbranchen desværre har været meget hårdt ramt. Det har vi kunnet mærke. Der er ikke andet at gøre, end at se tiden an og håbe, at de kan holde skindet på næsen.

Regummiering også populært

Ovethi har også en del regummierede dæk i sortimentet. Det er populært, især på grund af miljøfordelene, forklarer Michael Simonsen.

- Nogle dæk kan faktisk regummieres flere gange. På den måde er vognmanden med til at yde en miljøindsats. Ved at genbruge et dæk spares meget CO2.

Transportmagasinet: Regummierer I selv dækkene?

- Nej, vi køber dem hos Vulkan i Randers. Vi køber også noget hos Bandag og Michelin.

Små riller i dækket

- Vi siper også lastvognsdæk. Det er meget populært, siger Michael Simonsen.

- Ved siping skærer man tynde, næsten usynlige, riller på tværs af dækket uden at ødelægge det eksisterende mønster. Dermed skaber man masser af små lameller i dækket. Det er med til at forbedre lastbilens køreegenskaber. Den står bedre fast under vanskelige vejrforhold. Det er specielt fordelagtigt, hvis man kører meget i regn, sne eller is. Siping er en stor aktivitet for os på denne årstid.

- Som en ekstra bonus, bliver dækket bedre kølet, hvilket giver det en længere levetid, siger Michael Simonsen, som endnu engang bekræfter, at siping er populært.

Transportmagasinet: Hvordan foregår det? Kører chaufføren bare ind til jer?

- Ja, det kan de gøre. De kan komme ind. Så tager vi hjulene af lastbilen og sætter dem over i siping-maskinen. Eller vi kan sipe dækkene fra nye, og så kommer de ind og henter dem eller får dem monteret, slutter han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078