23948sdkhjf

Fin start for afdeling i Kolding

I foråret måtte Ovethi aflyse den store indvielsesfest for den nye afdeling i Kolding; men starten er alligevel gået flyvende.

Dæksalgsvirksomheden A/S Ovethi - Dansk Dæk Service, der har 12 afdelinger fordelt over hele landet, kunne i marts tage nybyggede faciliteter i brug på Trianglen 35 i Kolding.

På grund af corona-krisens udbrud på netop det tidspunkt, måtte man aflyse den store reception - og den har ikke kunnet holdes siden. Alligevel har afdelingen fået en rigtig fin modtagelse.

- Vi var vokset ud af vores gamle faciliteter, så både kunderne og vi selv har glædet os meget til helt nye og opgraderede forhold, fortæller salgschef indenfor lastvognssegmentet, Michael Simonsen fra Ovethi.

Det nye afdeling ligger ved motorvejsafkørsel Bramdrupdam. Der er 1.650 kvadratmeter under tag med blandt andet tre personvogns- og to lastbilsbaner. Der er et stort lager til opbevaring af kundedæk og nye dæk. Desuden er der investeret i helt nyt udstyr til håndtering af dæk og fælge.

- For os er det afgørende, at vores kunder kan mærke, vi kan vores kram og er seriøse omkring det, vi laver.

- Det er vores allervigtigste opgave: at levere kvalitet - både i relation til produkter, faglighed, rådgivning og service. Vi sætter en ære i at løse opgaverne for vores kunder til et 12-tal - helst med rekordlav responstid. De skal føle, at de får en rigtig god oplevelse hos os.

Afdelingen servicerer alle former for køretøjer: Person-, vare- og lastbiler, busser, trucks og landbrug.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125