23948sdkhjf

Iveco: Alle S-Way udgaver er klar

Iveco håber, at den store interesse for S-Way også betyder mersalg

Siden lanceringen af Ivecos nye flagskib S-Way sidste år er de forskellige varianter nu kommet på plads i sortimentet, blandt andet 6x2-udgaverne. Derfor forventer man, at den store interesse for S-Way vil give Iveco et tiltrængt "boost" i salget herhjemme.

- Vi kunne først for alvor begynde sælge S-Way i løbet af sommer, fortæller Henning Nielsen, der er produktchef for tunge køretøjer i Iveco North Europe.

- Vi har p.t. solgt 25 og leveret otte S-Way i Danmark, og vi har fået fin respons fra chaufførerne. De er super glade for bilen, så vi er ved godt mod og tror på et øget salg.

Øget interesse for gasbiler

Henning Nielsen peger også på, at efterspørgslen efter lastbiler, der kører på gas, er stigende i Danmark, og det vil kunne være en stor fordel for Iveco, som satser meget på gas.

- Interessen for gas-lastbiler kommer først og fremmest fra dagligvarehandelen, hvor en række supermarkedskæder er begyndt at fokusere på bæredygtig transport.

- Det største problem er, at vi kun kan få komprimeret gas (CNG) i Danmark, og det er stadig kun på ganske få tankstationer.

- CNG er velegnet til korte distancer; men hvis der for eksempel kommer nogle LNG-tankstationer (flydende naturgas) langs motorvejsnettet, så er der ingen tvivl om, at efterspørgslen vil øges drastisk på grund af en 2,5 gange længere rækkevidde end på den komprimerede gas.

- Alt dette er dog under forudsætning af, at gasprisen bliver gjort attraktivt i forhold til dieselprisen, slutter Henning Nielsen.

Fremtid med brint

Iveco satser p.t. benhårdt på et gennembrud for gaslastbiler, der kan køre på LNG og CNG. På den lange bane er det dog brint, som italienerne satser på som drivmiddel til tunge lastbiler.

På den front er man gået i et tæt, strategisk samarbejde med den amerikanske virksomhed Nikola, som er langt fremme med udviklingen af brintteknologien til lastbiler.

Brint er et fossilfrie brændstof og ventes at få det helt store gennembrud, når diesel - engang om mange år - er faset helt ud.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094