23948sdkhjf

ITD: Nye regler for affalds-indsamling bør føre til større brug af private aktører

Ifølge et udkast til ny bekendtgørelse om affaldsindsamling udsendt af Miljø- og Fødevareministeriet skal borgere og virksomheder i henholdsvis 2021 og inden udgangen af 2022 til at sortere affald i flere fraktioner, end tilfældet er i dag.

Det giver god mening at tænke mere i genanvendelse, mener ITD, men det skal ske med hensyntagen til virksomhedernes investeringshorisont.

- Det er helt nødvendigt, at vi genanvender vores sparsomme ressourcer bedre – ikke mindst i lyset af stadig strengene genanvendelseskrav fra EU. Men samtidig er vi bekymrede på vegne af de indsamlingsvirksomheder og transportører, som står med ét-kammers komprimatorbiler, der ikke kan anvendes til kombineret indsamling. De kan med kort varsel og længe før planlagt være nødsaget til at udskifte deres køretøjer i millionklassen, hvis de skal kunne betjene deres kunder efter de nye regler. Derfor er der behov for, at tidsrammen forlænges, så virksomhederne har en realistisk mulighed for at omstille sig på nye krav, siger Lasse Kristoffersen, politisk chefkonsulent i ITD.

ITD har afgivet høringssvar til bekendtgørelsesudvalget og blandt andet påpeget behovet for en mere realistisk tidsramme. Derudover fremhæver ITD, at der kan opnås store gevinster, hvis kommunerne var bedre til at konkurrenceudsætte affaldssektoren og dermed forbedre genanvendelsespotentiale.

- Det ny affaldssystem er en oplagt anledning for en række kommuner til at genoverveje hjemtagningen af affaldsindsamlingen. Det gælder især, hvis de nye krav betyder, at de kommunale affaldsselskaber også skal ud og investere i nyt materiel med skatteborgernes penge i baglommen. Det er mildest talt på høje tid, at kommunerne stopper med at drive vognmandsforretning uden nogen form for reel konkurrence, siger Lasse Kristoffersen.

ITD understreger, at der udelukkende er tale om et udkast til bekendtgørelse, så det er endnu for tidligt at konkludere på de endelige regler. Se udkastet her.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094