23948sdkhjf

System Transport rydder op efter svært år

System Transport A/S i Herning kom ud af sidste år med et driftsresultat på minus 5,2 mio. kr. samt et resultat for året før skat på minus 6 mio. kr. Men direktør Tony Jakobsen er fortrøstningsfuld, fortæller han til Transportmagasinet.

- Det er et år, hvor vi rydder op, og det er selvfølgelig ærgerligt, at vi taber penge, men det er ikke en katastrofe for os. Vi kan pege på nogle helt isolerede grunde til, at det er et dårligt år, og i andet halvår tjente vi gode penge. Faktisk har vi ikke haft en eneste måned med tab siden august 2019, siger han.

Som det fremgår af ledelsesberetningen i regnskabet, er det blandt andet en 3F-sag om terminaltillæg, der har trukket resultatet ned. Det har givet en efterbetaling på omkring 1,8 mio. kr., men det får altså ikke Tony Jakobsen til at fortvivle.

Gennem en omlægning af forretningen er det nemlig lykkedes at vende corona-krisen til noget positivt.

- Vi forventer at komme ud af året med et overskud, på trods af corona. Vi arbejder meget med mode og B2B, så under krisen måtte vi pludselig omstille os til mere B2C. Det har vi formået at gøre, så vi er kommet styrket ud på den anden side - uden brug at hjælpepakker. Den omstilling har kostet over 6 mio. kr., men vi kommer stadig igennem med et plus, siger Tony Jakobsen.

Virksomheden har i store træk været forskånet for udbrud af corona-virus – kun et par enkelte, isolerede tilfælde er det indtil videre blevet til – og virksomheden har samtidig skruet ned for brugen af eksterne vikarer, for en sikkerheds skyld.

- Jeg tror, vi har fået noget positivt ud af det. Medarbejderne har opdaget, at man kan arbejde på en anden måde, og det har skabt noget sammenhold, at vi er gået igennem det her sammen. Selvom det selvfølgelig er trist, at det sker på baggrund af en pandemi, siger Tony Jakobsen.

Netop de ansatte er afgørende for, at System Transport er lykkedes, mener direktøren.

- Vi har nogle dygtige medarbejdere, og det er medvirkende til, at vi kan vende skuden. Det er trist at tabe 4,6 mio. kr. efter skat, men hvis man ellers tror på konceptet, virksomheden og medarbejderne generelt, så skal vi nok komme igennem den oprydning, vi nu er nødt til at foretage os, siger Tony Jakobsen, og fortsætter:

- Vi er på plus året til dato, og jeg tror, vi kommer ud af året med et plus. Men bare det, at vi kan gå fra et minus på 6 mio. før skat til et plus, og så endda på et corona-år; det synes jeg godt nok er flot.

System Transport A/S
mio. kr. 2019 2018
Bruttofortjeneste 68,7 67,6
Resultat af primær drift -5,2 -0,8
Resultat før skat -6 -2,1
Årets resultat -4,6 -1,6
Balancesum 110,3 92,4
Egenkapital 6,3 8,4
Antal ansatte 146 138
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2019.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078