23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Mærsk tjener små seks milliarder trods coronakrise

Højere fragtrater og en lavere oliepris har i tredje kvartal bidraget til en fremgang i overskuddet for Mærsk
Annonce

Den danske transport- og logistikvirksomhed Mærsk har i tredje kvartal nydt godt af højere fragtrater på de varer, selskabet har fragtet rundt i verden.

Det har givet selskabet et overskud på cirka 5,9 milliarder kroner efter skat. Det viser Mærsks regnskab for tredje kvartal, der er offentliggjort onsdag.

Annonce

Overskuddet i tredje kvartal er en del bedre end i samme kvartal sidste år, hvor Mærsk tjente cirka 3,3 milliarder kroner efter skat.

Forbedringen hænger blandt andet sammen med en lavere oliepris, der har gjort det billigere for Mærsk at sejle sine skibe, samt højere fragtrater.

Annonce

Med højere fragtrater får Mærsk flere penge for at fragte varer for kunder.

Der har dog ikke kun været vind i sejlene for Mærsk, der ligesom mange andre virksomheder har mærket til negative konsekvenser som følge af coronakrisen.

Af regnskabet fremgår det, at volumenerne - de mængder, selskabet fragter - er faldet i tredje kvartal.

Annonce

På den positive side er de ikke faldet lige så meget, som Mærsk havde ventet.

- Covid-19 har haft en negativ indflydelse på tværs af vores forretning, udtaler Søren Skou, administrerende direktør i Mærsk, i en kommentar til regnskabet.

- Men på trods heraf har vi formået at skabe en solid indtjening og pengestrøm for tredje kvartal gennem en disciplineret eksekvering af strategien.

Annonce

Onsdagens regnskab fra Mærsk kommer, efter at selskabet tirsdag kunne løfte sine økonomiske forventninger til i år.

Nu venter selskabet et driftsoverskud før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 50-53 milliarder kroner. Før var forventningen på 47-50 milliarder kroner.

Annonce

/ritzau/

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.046|instance-web01