23948sdkhjf

Spærring af rute 11 i Ribe påvirker lastbiltrafikken

Vejdirektoratet skal som en del af udbygningen af rute 11 fra to til fire spor ombygge jernbaneoverkørslen på Plantagevej. Derfor bliver vejen spærret for gennemkørende trafik fra krydset ved Obbekjærvej og Farupvej til krydset ved Nørremarksvej og Industrivej fra lørdag den 28. november kl. 6.00 til torsdag den 10. december 2020 kl. 18.00.

Trafikken henvises i denne periode til skiltede omkørselsruter via mindre veje. Der er to omkørselsruter i henholdsvis nordgående og sydgående retning.

For at begrænse antallet af tunge køretøjer på den lille omkørselsrute via Nørremarksvej er kun lastbil, traktor og motorredskab med ærindekørsel tilladt på Nørremarksvej.

- Når rute 11 spærres for gennemkørende trafik, bliver trafikken ledt ud på mindre veje i området. Disse veje er ikke dimensioneret til den øgede trafik, og Nørremarksvej går derudover gennem et beboelsesområde. Vi skal derfor begrænse den tunge trafik på Nørremarksvej, og det betyder desværre, at lastbiler, der ikke har et ærinde på vejen, skal ud på de store omkørselsruter. I nordgående retning bliver turen markant længere, siger Mike Boesen, projektleder i Vejdirektoratet.

Alle omkørselsruter skiltes, og trafikanterne vil cirka 40 kilometer fra Ribe møde de første infoskilte om spærringen af rute 11 ved skilte mod Ribe.

Spærringen forventes at have store trafikale konsekvenser, og der er risiko for kødannelser og forlænget rejsetid. Vejdirektoratets trafikberegninger viser, at særligt trafikken fra nord mod syd kan blive ramt af lange kødannelser på op mod seks kilometer. Trafikken i nordgående retning forventes kun at blive ramt af mindre kødannelser på op mod 600 meter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14