23948sdkhjf

Store forventninger til den nye TGX

Vognmænd og chauffører er begejstrede for MAN’s nye flagskib TGX, som netop er kåret til årets lastbil.

Omkring 1.000 danske vognmænd og chauffører har allerede skiftet bekendtskab med den nye MAN TGX. Så mange har prøvekørt bilen, siden MAN i sommer var på turné med den nye lastbil.

Modellen er lige blevet hædret med titlen International Truck of the Year 2021 - årets lastbil i Europa, og det er MAN’s salgsdirektør Frank Nielsen både glad for og stolt over.

- Jeg er ikke klar over, hvor lang tid der går, fra man beslutter sig til at udvikle ny lastbil, til man ret faktisk kan levere den; men 12-13 år mellem to modeller er lang tid, siger Frank Nielsen.

- Derfor er vi ovenud lykkelige for den nye TGX og ikke mindst titlen som årets lastbil. Det er klart, at det er en kæmpe succes for os; men titlen forpligter. Derfor tænker jeg, at vognmændenes forventninger er enormt store; men vi har det helt fint med det. Vi ved jo selv, at vi har en fantastik ny lastbil.

- Titlen betyder større interesse for MAN og vores produkter. Det betyder også, at vi kommer i dialog med endnu flere kunder og nye kunder. I sidste ende skal det jo resultere i et større salg. Det er i hvert fald vores helt klare forventning, siger Frank Nielsen.

Øvrige modeller fornys

Truck of the Year-prisen kan også løfte salget af MAN’s andre modeller, som også bliver fornyet. Der kommer nye generationer af TGS, TGM og TGL, og de dukker op i begyndelsen af 2021. Disse køretøjer vil som MAN TGX også blive lanceret med et nyt udtryk, og et helt nyt og mere brugervenligt interiør.

- På grund af COVID-19 arbejder vi med flere forskellige planer for lanceringen af disse modeller. Vi afventer situationen lidt endnu, før vi lægger os helt fast på planen, siger Frank Nielsen.

Det mest sandsynlige er, at MAN gentager succesen med lanceringen af TGX i sommer. Her lod man de lokale MAN-forhandlere styre lanceringen dels med åbent hus i afdelingerne, dels med chauffør-prøvekørsler ude hos de enkelte vognmandsforretninger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079