23948sdkhjf

Dækfolks sikkerhed bliver overset af Vejdirektoratet

"Folk, der arbejder på vejen, har ligesom alle andre krav på et trygt og sikkert arbejdsmiljø. De har også ægtefælle og børn, som de gerne vil komme hjem til, når arbejdsdagen er slut."

Sådan udtalte transportminister Benny Engelbrecht sig i en pressemeddelelse udsendt af Vejdirektoratet tidligere på måneden i forbindelse med Vejdirektoratets udbud af TMA-vogne - de såkaldte rullende stødpuder - som skal sikre vejarbejdere mod påkørsel.

Vi kunne ikke være mere enige i udsagnet; men vi er til gengæld kritiske over for de handlinger, der skulle følge op på ministerens flotte ord - eller rettere: mangel på handlinger.

De nye bestemmelser vedrørende TMA-vogne gælder kun for de aktører, som arbejder for Politiet og Vejdirektoratet. De, som arbejder for dækbranchen, og i særklasse de udekørende servicemontører, er derimod endnu engang blevet overset. Vi håber derfor, at vi med dette debatindlæg kan få sat fokus på nogle sikkerhedsmæssige problemer, som vi stadig oplever.

Bør gøres til et lovkrav

Der er ingen tvivl om, at TMA-vogne, som i følge det nye udbud bliver et krav, kan hjælpe med at gøre en forskel i forhold til sikkerheden. Vi ser det helt klart som en god begyndelse; men vi mener, at det burde gøres til et lovmæssigt krav. Disse vogne skal bruges hver gang, der udføres arbejde på motorvejen, hvor biler og tungere køretøjer kommer kørende forbi med fuld fart. På den måde sikres det, at TMA-vogne ikke kun er et sikkerhedsprivilegie forbeholdt dem, der arbejder for myndighederne.

Som det er nu, og i det der er lagt op til nu jævnfør Vejdirektoratets udmelding, er det op til branchen og dækfolkene selv at bestemme, hvilke typer af afspærringsvogne, der skal bruges på motorvejen. Det vil sige, at vi stadig kan bruge de kassevogns- eller trailerbaserede afspærringsvogne, som bruges i dag på trods af, at de slet ikke kan stå imod sammenstødet med en lastbil eller en kassevogn.

Desuden er det fortsat ikke et krav at bruge afspærringsvogne i nødsporet. Med regler, der gjaldt for alle, kunne vi løse dette problem og højne sikkerheden for alle.

Opstilling af kegler

På det vejstykke der er mellem den opstillede afspærringsvogn og stedet, hvor montøren arbejder, burde der være krav om opstilling af kegler. I 2013, længe før den nyé bekendtgørelse blev udformet, henvendte Dækbranchen sig til den daværende transportminister, Henrik Dam Christensen, for netop at få et krav med i bekendtgørelsen om opstilling af kegler; men det er ikke sket endnu.

Siden 2013 er problemerne kun blevet større. Trafikken er vokset med over 25 procent i perioden fra 2013 til 2019. Der passerer således langt flere køretøjer forbi, når dækmontører arbejder ude på motorvejene. De senere år er bilister og chauffører også blevet mere uopmærksomme, fordi de ofte sidder og betjener deres smartphone på motorvejen - ja, så har man en farlig cocktail med flere ulykker på motorvejen, hvor afspærringsvogne bliver påkørt.

Dækfolkene overses

Når der er tale om hurtige arbejdsopgaver, hvor der for eksempel skal fjernes løse genstande fra motorvejen, tager arbejdet på motorvejen ikke ret lang tid. Derfor er argumentet ofte, at det ikke kan svare sig at bruge tid på at sætte kegler op på midten af vejen og fjerne dem igen.

Problemet er bare, at en servicemontør skal bruge væsentligt mere tid på sit arbejde med at skifte dæk. Dermed kan det godt svare sig sætte kegler op - og det kan meget vel være den lille forskel, der sikrer, at servicemontøren også kan komme hjem uskadt. Det har man desværre ikke taget højde for i de gældende regler.

Farlig undvigemanøvre

Et af problemerne er, at nogle bilister er hurtige til at svinge tilbage i første vognbane, når de har passeret en afspærringsvogn. Særligt, hvis de har været uopmærksomme, foretager de en hurtig undvigemanøvre fra første til anden vognbane uden om afspærringsvognen og tilbage igen tilbage til den første vognbane. Så kommer de med fuld fart henimod den servicemontør, der står og arbejder på en lastbil 200 meter længere fremme.

Den slags livsfarlige situationer kan man forebygge betydeligt med opstilling af kegler. Rammer bilisten keglerne, vil vedkommende blive gjort opmærksom på dennes farlige manøvre og kan nå at dreje tilbage i 2. vognbane i tide.

Og kræver man kegler med løbelys, sikrer man yderligere synlighed, når det er mørkt. Så kan man også holde bilisterne fra den første vognbane, indtil de er forbi afspærrings- eller TMA-vognen og servicemontøren.

I værste fald, hvis bilisten ikke når væk fra vognbanen i tide, vil montørerne høre keglerne blive væltet og have nogle sekunder til at nå at reagere. Det vil gøre en stor forskel for sikkerheden.

En opfordring til dialog

Vi lever som bekendt i en Corona-tid, som har skabt mange udfordringer. Hos dækbranchen desværre også den, at vi ikke har kunne mødes med centrale beslutningstagere, der bestemmer, hvordan reglerne skrues sammen. Det ser vi så resultatet af nu, selv om det måske og forhåbentlig ikke er for sent at forsøge at gøre opmærksom på de problemer, vi ser fra vores side af bordet.

Servicemontører og andre folk i dækbranchen bidrager i høj grad til at holde Danmark rullende og hjælper med at sikre transportvirksomhedernes oppetid og økonomi - og ikke mindst chaufførernes egen sikkerhed, når de bryder ned på motorvejen og også er i fare for at blive påkørt. Vi mener, at krav om brug af TMA-vogne for alle, der arbejder på motorvejen, krav om opstilling af kegler, samt en markant forhøjet bødetakst for at bruge mobiltelefon mens man kører, inspireret af regelstramningerne på dette område i Norge, er nogle af de løsninger, der skal til for at komme problemerne med motorvejsulykkerne til livs. For vores alles sikkerheds skyld.

Vi håber, at man fra myndighedernes side vil lytte til denne klare opfordring til at gå i dialog med dækbranchen og få ændret reglerne, hvis man for alvor vil sætte handling bag ordene i pressemeddelelsen fra Vejdirektoratet og ministerens udtalelse.

Kommenter artiklen (1)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.141