23948sdkhjf

Med speciale i brandbiler

RK Brand og Teknik A/S i Ringe har i årevis været eksperter i levering af specialkøretøjer - og er agenter for verdens største producent af brandbiler

OPBYGNING - I mere end 22 år har først Ringe Karosseri og siden 2007 RK Brand & Teknik A/S i Ringe været agent for Rosenbauer AG i Østrig - verdens største producent af brandbiler. Dengang arbejdede RK Brand & Tekniks nuværende direktør Martin Pedersen i konstruktionsafdelingen på fabrikken i Leonding.

Martins Pedersens far Vagn var medejer af Ringe Karosseri - men begyndte for sig selv og stiftede RK Brand & Teknik i 2007 - og Martin Pedersen kom til kort tid efter.

En brand i januar 2019 lagde fabrikken øde, men i dag har man igen gang i fabrikken med 1.600 kvadratmeter værkstedsfaciliteter i den midtfynske by.

I dag leverer man 15-20 brandkøretøjer om året. Senest den nye indsats-brandbil til beredskabet på Storebælt.

To år undervejs

Den nye "brosprøjte" har været to år undervejs siden de første forhandlinger gik i gang med Sund&Bælt og Slagelse Brand og Redning. Men det er faktisk hurtigt for et specialkøretøj som en brandbil.

- Jeg har faktisk leveret en brandbil til Færøerne, hvor der gik 16 år fra vi indledte forhandlingerne til køretøjet blev leveret, siger Martin Pedersen.

Har arbejdet i Østrig

Rosenbauer er en stor virksomhed med afdelinger over hele verden, men som tidligere medarbejder på fabrikken i Østrig, har Martin Pedersen mange kontakter.

- Fabrikken er stor; men vi taler oftest med små grupper af eksperter, når vi skal i gang med et projekt. Det er lidt ligesom på de store lastbilsfabrikker - så vi har som regel en god dialog, siger Martin Pedersen.

- Det er vigtigt med en god sparring med kunderne - også så man får sammensat det helt rigtige køretøj til opgaven, siger han og mindes og mindes en specialudstilling for brandteknik i Odense, hvortil et par meget engagerede Scania-ingeniører var taget til hele vejen fra fabrikken i Södertälje for at se en af vores nye stigebiler.

At vælge det rette chassis

- Det er meget vigtigt at vælge det rette chassis og akselkonfiguration, for det er svært at ændre køretøjet bagefter. Her har det som opbygger været fantastisk at samarbejde med beredskabschef Michael Djervad, som selv har en stor erfaring på området, siger Martin Pedersen.

I forbindelse med brandbilen til Storebælt var der jo tale om et EU-udbud, og RK Brand og Teknik brugte en måned til at udarbejde tilbuddet.

- Der er mange krav, der skal leves op til - og så er det rart en gang imellem at kunne trække på gode forbindelser på fabrikken i Østrig, slutter Martin Pedersen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.14